tirsdag den 11. december 2007

Fløjlsblød popmusik

Når jeg ikke lytter til musik bestående af en forvirret mand der banker på råt, dødt kød, ja så hører jeg faktisk også den mest ligetil gang popmusik (ikke at forveksle med letbenet pop). Lise kan slet ikke forstå hvad der sker for mig nogen gange, for det virker som om jeg går fra den ene ekstrem til den anden. Lige i øjeblikket er jeg optaget af Suzanne Vegas "Beauty & Crime". Første halvdel af albummet er intet mindre end fantastisk, simpel, blød og behagelig (pop)musik. Anden halvdel er god, men slet ikke i samme grad som første halvdel. Melodierne er som skabt til Suzannes sukkersøde stemme. Jeg tror ikke at du vil synes så godt om det for der er ikke meget glam, metal, power eller uptempo over hendes musik, men jeg synes alligevel at du skal give det et lyt eller to - om ikke andet så for at slå fast at jeg ikke kun hører langt ude musik ;-)

Ingen kommentarer: