Årets skuffelser

The Fiery Furnaces - Widow City: Deres koncert i vega var desværre præget meget af dette album og det trak gevaldigt ned.

Band of Horses - Cease to Begin: For emo og for meget "la la la"-omkvæd og tuderi. Men han kan alligevel noget med den stemme.

Andrew Bird - Armchair Apocrypha: Altså, den er bestemt ikke dårlig, blot dårligere end De Mystiske Æg-pladen.

Ryan Adams - Easy Tiger: Jeg vil have sørgelig, sørgelig country, og så disker han op med en gang countryrock. Det går ikke, selvom det er et par gode numre på. Koncerten var desværre AAAALT for præget netop at de nye sange og lyden på disse. Han er ved at blive døv proklamerede han. Mister hørelsen.

Spoon - Ga Ga Ga Ga: Lortetitel, grimme sangtitler, kedelig lyd og repetition af for gammelt materiale. Gaaab.

of Montreal - Hissing Fauna, Are You The Destroyer?: Aaaalt for "lalalalalalallalALALALALALAL"-lalled og synth'ed. Koncerten på Loppen var også 1/5 så god som den fuldstændig fantastiske koncert på Huset. (Violinerne spiller og jeg siger "og det var jo før de blev kendte og spillede for et udsolgt Loppen").

Jesse Sykes & The Sweet Hereafter - Like, Love, Lust & The Open Halls Of The Soul: Ikke at du ved hvad det er, men det er bare ikke så godt som debuten, som er en fantastisk alt.country-skive. Wow en stemme, og så ligner hun lidt en (smuk) heks. Så hende i Malmö.

Arcade Fire - Neon Bible: OK, oven på den debut kan de ikke lave andet end et halvkedeligt album. Sangene derfra trak - som det eneste - ned på årets Roskildekoncert. Fuck de gamle numre var uendelig fede live!

Great Lake Swimmers - Ongiara: Slet ikke nær så vedkommende, bevægende og sørgeligt som de to første. Bare for kedelig, selvom det er ok.

Wilco - Blue Sky Blue: Det er den her gammelmands-countryrock jeg ikke er gammel nok til endnu. Gider ikke guitarsoli.

Marissa Nadler - Aongs III: Bird on the Water: Ikke at du kender det her heller, men det bliver en tand for kedeligt oven på den to skide gode og MEGET interessante tidligere albums. Så hende i Malmö hvor hun desværre var syg og knap kunne synge. Så fik hun en stribe whiskey-shots og så gik det bedre, men det blev alligevel kun til en halv koncert - i mere end en forstand.

Okkervil Emoriver - The Stage Names

The Thrills - Teenager: Men det vidste vi jo godt allerede dengang vi hørte sophomore-albummet.

Modest Mouse - We Were Dead Before The Ship Even Sank: Råbemusik uden nerve eller interessante melodier. Musik for masserne.