lørdag den 15. december 2007

Det var et tamt år, det var et skod-år...

I sidste øjeblik blev lyset i mørket slukket af, at jeg opdagede at The Format - Dog Problems var en 2006 udgivelse... argh, og her skulle jeg lige til at hædre det som årtiets power-pop værk. At det derfor blev Okkervil Rivers seneste udgivelse der istedet rendte med topplaceringen, er desværre meget sigende for dette album-år.

Årets Bedste

Okkervil River - The Stage Names

Var aldrig helt den plade jeg håbede på, men har så mange stærke numre, at jeg ville lyve overfor mig selv, hvis jeg pegede på andre udgivelser. Koncerten i Toronto var som sædvanlig fantastisk. Læs anmeldelser af pladen på denne blog. I dag synes jeg nok at visse af numrene er overproducerede, men det er stadig ikke nok til at distrahere fra Will Sheffs ikoniske indie-poptalent.

Som også set nedenfor blev dette altså året hvor jeg ikke blev overrasket, og måtte læne mig op ad udgivelser af mine yndlingssangskrivere, der aldrig rigtig kan gøre noget forkert, men heller ikke har leveret materiale der tilsvarer deres normale standard. Set i forhold til 2006, hvor der blev udgivet 8-9 plader der ligger på min personlige top 100 nu, er dette jo også svært at leve op til...

De andre:
Ginger - Yoni (Ginger kan som sædvanligt ikke røre ved noget, uden at gøre det til poprock-guld, lider dog som sædvanlig af produktionsmæssige skævheder hist og her)
The Wildhearts – The Wildhearts (tilbage til formen, - næsten, men det er et værdigt forsøg, og pladen skal spilles meget højt på et godt anlæg når jeg får muligheden)
Gogol Bordello – Super tarantula (de mest syng-med venlige sange er samlet her, fanger næsten deres live-energi)
Say Anything – In Defense of the Genre (dobbelt punk-pop opera, ved stadig ikke helt hvad jeg skal synes, men det er sgu tæt nok på!)

Årets overraskelse:
Manic Street Preachers - Send away the tigers (de kan sgu godt skrue en god rock-plade sammen)

Årets ‘jeg er stadig positivt indstillet overfor’
Sunset Rubdown - Random Spirit Lover (øøøhhh, jeg tror jeg forstår hvad det er han prøver hårdt på at ingen skal forstå)
Beirut - Flying cup boy et eller andet... (Orkestermusik på den fede, balkanagtige måde, næsten for stilrent - jeg ved aldrig helt om jeg lytter til indie- eller til østeuropæisk bryllupmusik)
Radiohead - In Rainbows

2 kommentarer:

Morten sagde ...

MANIC STREET PREACHERS?!?! Den havde jeg ikke set komme. Lad os give den et lyt når vi ses - hvis du stadig tør stå inde for den når det kommer til stykket. Nu har du jo ikke længere Atlanterhavets beroligende distance at beskytte dine fjollede (musik)udsagn med. Pudekamp, siger jeg. I bar røv!

Thor sagde ...

Det er nok stensikkert heller ikke noget for dig, men jeg vil med glæde afhjælpe din nysgerrighed når vi skal totalnørde. Så kan du sidde og kaste importøl-flasker efter dit anlæg.