fredag den 28. september 2007

Okkervil River Live i Toronto, 21/09-2007

Ok, jeg kryber til korset. Jeg blev pissestiv. Jeg stod i en beruset tågebanke påført af Burbon/Jägermeister shots og alt alt for mange dele-pitchers af Richard's Red Ale og prøvede at indleve mig ordentligt i musikken. Det var i sig selv ikke noget problem, men toppen af oplevelsen var forsvundet fra frontallappen dagen efter, og sunket hen i drukken glemsel.

Ak ak, men helt slemt var det nu ikke, skuffelsen skyldes nok nærmere mine høje forventninger og bevidsthed om Okkervil's energi på scene. Jeg har lyttet tæt til mine tre live bootlegs, som Morten har udstyret mig med, væsentlige mere end nogen af deres plader, og medvirken til to tidligere koncerter har bekræftet at Okkervil frem for alt er et ROCK-band - uanset graden af indielabel-credit og artsy-fartsy artwork.

Jeg socialiserede et øjeblik bagerst i lokalet med de mennesker jeg, ganske egoistisk, havde slæbt med til koncerten, indtil 'Black' sparkede igang hvorefter jeg hurtigt satte min øl, mumlede 'fuck this shit', og hoppede ind i mængden med armene flagrende.
De var i fin form, og højdepunktet var uden tvivl det første encore, 'The President's Dead', hvor der blevet givet godt med sjæl. Derudover fik jeg også en ny, hidtil overset, OR yndlingssang 'No Key No Plan', en publikum B-side yndling(nu også på BAB appendix + BSB deluxe udgave, hmmm...) der er et godt eksempel på den rå energi de udtrykker på scenen. Det er fedt når en koncert kan give nyt liv til sangene. Liveoplevelser kan nærmest være en nøgle til at forstå konjekturen i en sang, når ser kunstneren arbejde med den på scenen. Jeg er i det hele taget gået tilbage til Black Sheep Boy Appendix, og har indset hvor godt det er egnetligt er. Der var også en anden sang jeg havde lignende oplevelse med, men har ikke fundet ud af hvad det var endnu.

De gav som sædvanligt en power-udgave af 'Westfall', og sluttede af med en eksploderende 'JOhn Allyn Smith...'. 'A girl In port' var ligeså smuk og singalong agtig live som jeg havde forestillet mig. Største skuffelse: De spillede ikke en eneste sang fra 'Down The River of Golden Dreams', min favorit plade. Der var ingen 'Blanket & Crib' og 'Ends with a fall', - klassiske live favoritter og de bedste sange Will Sheff nogensinde har skrevet.

Dvs. at jeg stadig mangler den perfekte Okkervil Live oplevelse; I Montreal kendte jeg dem ikke godt nok, I Vega spillede de kun 30 min. til en manglende atmosfære og for et alt for uengageret publikum, og denne gang rider indtrykkene væk fra mig på defekte elektriske impulser der, blokeret af et tæt alkohol-slør, ikke kan finde vej til min hukommelse.

3 kommentarer:

Thor sagde ...

Her er setlisten iøvrigt:

Okkervil River Set List
Lee's Palace
Toronto, Ontario, Canada

1. Plus Ones - The Stage Names (2007)
2. Lady Liberty - Don't Fall in Love With Everyone You See (2002)
3. No Key No Plans - Black Sheep Boy Appendix (2005)
4. The Latest Toughs - The Stage Names
5. Girl In Port - The Stage Names
6. Song of Our So-Called Friend - Black Sheep Boy (2005)
7. A Hand to Take Hold of the Scene - The Stage Names
8. Unless It's Kicks - The Stage Names
9. Black - Black Sheep Boy
10. So Come Back, I Am Waiting (Black Sheep Boy II) - Black Sheep Boy
11. Our Life is Not a Movie or Maybe - The Stage Names
12. For Real - Black Sheep Boy
13. John Allyn Smith Sails - The Stage Names

Encore
14. The Presidents Dead - 2006 single
15. Okkervil River Song - Don't Fall in Love With Everyone You See
16. You Can't Hold The Hand of a Rock and Roll Man - The Stage Names
17. Westfall - Don't Fall in Love With Everyone You See

Morten sagde ...

Men fik du noget på den dumme?

Thor sagde ...

Jeg ænsede ikke det modsatte køn(eller det samme, for den sags skyld); Intet skulle abstrahere mig.

Iøvrigt var Jonathan Meiburg helt super på backing vocals og keyboards. Ind imellem sang han dog så kraftigt igennem at det næsten var pinligt, men han kunne vist godt se på publikums ansigtsudtryk at han skulle holde lidt igen.

Jeg troede fanme han var ældre....