Jeg har lige læst denne artikel om konsumering af musik, og den fik mig til at tænke lidt over hvorfor man lytter til musik, og ikke mindst hvordan. Og hvorfor! Det er uundgåeligt at bringe websites som svingninger, diverse anmeldelses-sites, blogs, torrent-sites osv. ind i billedet, da de alle er med til at fylde mere musik og musik-meta på én.
Når det er sagt, så skal det også tilføjes at jeg i dag var ude at kigge på nyt anlæg og højttalere. Det var jeg også for noget tid siden, men nu er økonomien mere holdbar ;). Hold kæft mand jeg glæder mig til at få det i stand. Også sammen med en fladskærm der også er bestilt og et mediecenter der blot venter på fladskærmen. Anlæg og højttalere går i den rigtig retning ift. artiklens pointe, resten den modsatte. Og hvad med mine iPods? Dem forlader jeg jo næsten ikke hjemmet uden!
Det er lidt skræmmende.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
9 kommentarer:
Jeg har scannet artiklen, og jeg synes det er et rigtigt interessant emne. Jeg vil vende tilbage med kloegtige bemaerkninger...
Jeg er meget bevidst om de ting han taler om i artiklen. Ligesom ved alle andre interesseområder er der et lidt kedeligt tradeoff når man interesserer sig for noget som mere end bare casual fan. Man falder som musik-elsker meget let ind i et mønster hvor man 'interesserer' sig mere for musik end man egentligt 'dyrker' musik.
Jeg kan let se det på mine tidligere timer foran computeren hvor det hele blev til en jagt efter mit nye yndlingsbands, eller perioder hvor jeg skulle vide alt om 70'er powerpop eller blaxploitation temaer...
Jeg er blevet langt bedre nu, og sondrer meget sjældent rundt på amazon for at finde lister og reccomendations. Der kommer nok en periode igen dog.
Tilgengæld er der ingen tvivl om at jeg 70-80% af tiden lytter til ny musik, eller plader som jeg prøver at lære bedre at kende; Og det er der jeg ønsker at opnå en sundere balance. Jeg lytter faktisk næsten kun intensivt til musik når jeg går lange ture, rydder op eller lign. Når jeg er i fitness center, er det der hvor mine sanser bliver mest stimuleret, fordi jeg typisk laver en greatest hits track liste.
Jeg kan ikke huske sidste jeg har lagt mig på sengen og bare lyttet til en ny plade mens jeg blader igennem album coveret. Det skal der også være tid til.
Min pointe er at jeg, og mange andre, tit vælger den næste plade til afspilleren ud fra 'nu er det den her's tur' fremfor 'den her har jeg lyst til'...
Jeg skal være bedre til at lytte til maven, istedet for at være frustreret over ikke at have et fuldt indtryk af alle Springsteen plader. Jeg tager får ofte mig selv i at tænke at jeg 'burde' eller 'gerne ville' kunne lide noget musik...
Alt det har ført til en næsten frygt omkring plade-kærlighed. Når jeg endelig får en ny plade med en yndlingskunstner, kan de høje forventninger tit blive ødelagt af at jeg er nervøs for at den ikke er så god som jeg håber, og så får den lov til at ligge en uges tid til jeg er i det rigtige humør.
Hvis man perspektiverer det, er det helt utroligt så mange plader jeg kender og holder af. Bare det at jeg/vi kan liste over 100 plader der betyder noget for mig/os, og osm de færreste kender, på ingen tid burde være en tilfredstillende præsentation i sig selv der er ens musik kærlighed værdig.
Der er mange aspekter at tage fat i.
Det du nævner med andelen af den musik man hører, som man hører af lyst fordi man elsker musikken hhv. andelen af musik man hører for at finde ny god musik (og mange andre grunde), den er jeg "heldigvis" ikke slem til. Jeg hører faktisk en del af min favoritmusik.
Et andet aspekt er hvor stor en andel den musik man ejer og har downloaded, som man har hørt - og nogensinde får hørt. Her er den helt gal hos mig. HELT GAL! Der må ske et eller andet. Jeg er jo nærmest besat.
Noget trejde er at jeg tager noter omkring ting jeg læser (især på svingninger fordi jeg efterhånden kender forfatternes smag), og det gør at jeg har et word-dokument på 100 sider med diverse anbefalinger. Sygt nok.
Og i dag ville jeg så høre The Wrens' The Meadowlands, og så virkede den ene udgang på phono-forforstærkeren kraftedeme ikke. Men hold kæft det er en god plade, og én man kan høre igen og igen (apropos punkt 1).
Har du i øvrigt læst kommentarerne til artiklen?
Dette indlæg er skrevet under påvirkning af 69 Love Songs cd 1 :)
Uden pis, måske skal du have mig til at kigge den liste der igennem bare for at knytte bemærrkninger til dem af dem jeg kender.
Nåhja, det er iøvrigt SYGT!
Jeg har meget få ting jeg ikke har lyttet til efterhånden. Jeg vil skyde på en 20-30 plader, både digitalt og fysisk. Det skal også siges at et år uden internet inden for hjemmets fire vægge, har virkeligt gjort at jeg er mere selektiv, og implusive køb er mere tilfredstillende nu. Der er stadig de gange hvor man pludselig falder over et eller andet, og så springer den bare køen over, og direkte i indkøbskurven, med det samme. Selvom den viser sig at være dårlig, er det en herlig fornemmelse.
Tilgengæld har jeg problemet med de plader der virker gode men som der tager lang tid at lære at kende. Jeg tror jeg har givet den nye Bright Eyes 10 chancer nu, uden rigtig at vide hvad jeg skal synes. Problemet er nemlig at den, ligesom 100 andre skviver på mit drev, ligepræcis har lidt af det der skal til.
Jeg har det på samme måde med den nye the Veils, som har nogle fantastiske temaer, men alligevel falder lidt fladt når jeg lytter hele pladen igennem.
Jeg har dog fundet ud af, at det er noget der let kan løses med et efterfølgende intensivt lyt, hvor man ikke sidder foran computeren imens, eller læser en bog.
Det kunne være jeg skulle sende dig det famøse word-dokument, så du kunne indsætte diverse mere eller mindre seriøse kommentarer. Det kunne faktisk være både lærerigt og sjovt. OG ikke mindst eliminerende på dokumentets længde.
Den er dog ret indforstået, copy'n'paste't på en meget beskidt måde, består af utallige citater fra svingninger hvor ophavsmanden er af stor betydning for værdien af citatet, og alt mulig andet.
Bring it on!
Hvad er det jeg skal bringe på banen?
øøøhm, det der word dokument. Men det har du jo egentligt gjort...
ahem
Angående den nye Bright Eyes, så tror jeg godt du kan glemme alt om en "I'm wide awake it's morning pt. 2". Selv synes jeg ikke at der var en eneste sang der sagde mig noget. Har hørt den 1-3 gange eller noget i den stil.
Send en kommentar