tirsdag den 24. juli 2007

Morten om Shearwater – Palo Santo (Extended Edition)

Det var et genialt træk af Jonathan Meiburg at udgive en extended edition af den i forvejen fremragende Palo Santo, som tog mig med storm i 2006 og som nåede ret højt på min årsliste (hemmelig). I den udvidede udgave er cd 1 nye udgaver af de oprindelige sange og cd 2 er ekstra sange er extra alternative udgaver af de originale sange. Generelt er produktionen blevet bedre, og lyden fyldigere og længere fremme i lydbilledet. Jeg er ikke klar over om jeg allerede har tabt Thor her – manden går jo stadig i skole i en alder af 33 år.

Det originale album kræver meget af lytteren før det falder på plads, og der er kun sket lidt i retning af at gøre albummet mere tilgængeligt i den udvidede udgave. Der er kommet lidt mere tempo og på åbneren kan man rent faktisk høre hvad Meiburg synger uden at blive blæst omkuld når instrumenterne sætter ind.

Mange folk har forstået at banjo er sagen, dog ikke Thor. Han lever i en verden jeg selv befandt mig dårligt i som teenager, hvor fordomme om hvad musik er, og hvordan instrumenter der er blevet tævet ihjel i radioen rent faktisk kan lyde himmelsk. Banjoen er forstærket på ”Red Sea, Black” og det er måske en lille detalje for nogen, men et stort skridt for Shearwater i den rigtige retning. Selv Stewie har fattet det:


Et andet rigtig fint træk ved albummet er i øvrigt, at Meiburg har smidt knaldperlen fra Okkervil River, Will Sheff, ud af bandet for at kunne koncentrere sig ordentlig om den nye og klart mere interessante lyd. Okkervil River har lavet 1½ godt album, resten er dødsygt. Thor, du holder jo af kedelig musik, så jeg ved at vi ikke er enige her. Tag bare den nye Okkervil River. Det står meget klart hvem af de to drenge der har trukket det længste strå.

Man skulle tro at Thor ville elske albummet så højt som de fortjener, for den teatralske fremførelse af numrene er i højsædet. Numre som ” Red Sea, Black Sea”, ” Seventy-Four, Seventy-Five” og ”Johnny Viola” er tilmed up-tempo og meget catchy. Ja, albummet er nærmest indie-udgaven af Antony and the Johnsons I am a Bird Now, og hvem kan ikke lide et album med mindst et par homoer på?

Samlet set får den et stort 10-tal på den gamle karakterskala. Og truckeren hér har selvfølgelig også bestilt den i en 2xLP udgave. Hell yeah!

4 kommentarer:

Thor sagde ...

Fedt med 2xvinyl, så kan du speede de kedelige sange op.

Jeg har selv bestilt den som 90mb torrent uden ligegyldig bonus disc, det fortjener den...

Morten sagde ...

Det gode ved at være forfatter er, at jeg kan slette dine kommentarer.

Thor sagde ...

Hvis du så alligevel har fingeren på delete knappen, kan du jo slette halvdelen af pladen også...

Jeg anbefaler faktisk Meiburg et skraldespands-ikon som hans næste pladecover.

Morten sagde ...

VINYL ER LIGEGLAD MED DIG OG DINE DÅMME KOMMENTARER. GUD SKABTE VINYLEN FOR AT LÆRE MENNESKET MÅDEHOLD OG TÅLMODIGHED.