Den er nærmest tv-seriernes svar på helte-heavy og det kan jo være en svær pille at sluge. Serien er pænt emo og patos'k, og til tider er det en svær pille at sluge. Den er lidt for pæn.
Jeg har set de første tre afsnit, men har lyst til at se flere. Og så er australske tøser sgu nogle frækkerter - på lærredet i hvert fald. Mmmm den dialekt ...
Sammenlignet med BoB, så formår den ikke at hæve sig over dette niveau, og fremstår derfor mere som en parantes end en værdig sequel.
Tom Hanks må også gerne holde sin kæft og ikke lave speak ind over introerne, t.hanks. Hoho!
torsdag den 17. marts 2011
torsdag den 10. december 2009
2000-2009
Vi kan da lige lægge ud med:
The Best Music of the Decade: Inside the Ballots
The Best Music of the Decade: Inside the Ballots
How Tom Morello, Isaac Brock, Lars Ulrich and more stars - plus the RS editors - ranked the 2000s
http://www.rollingstone.com/photos/gallery/31219787/the_best_music_of_the_decade_insi/
Fnis, mand.
tirsdag den 24. november 2009
Årets albums 2009, korrekt version
Jeg har faktisk hørt ret meget nyt musik i år, og tilmed gjort mange opdagelser, af hvilke mange kom som overraskelser, rent stilmæssigt...
Det er nok specialeperioden der har hjulpet på det, og har givet mig mulighed til dels at overspringshandle en del, samt få lyttet plader i bund. Derudover torrenter jeg fra tid til anden indie-playlister, der samler sange fra 120-150 nyudgivne kunstnere af gangen. Så er jeg også blevet medlem af en engelsk Indie-pladeklub (gave fra Dave & Laura): http://www.thealbumclub.com/, der sender mig en ny CD hver måned, som jeg ikke ved hvad er, før jeg modtager den. MEGA-FEDT og old-school... Den første var Local Natives, som jeg modtog idag, og det er ikke helt så slemt endda. Lidt åbenlyst Fleet Foxes rip-off, men det behøver ikke være dårligt.
Nåh, til pladerne:
Frightened Rabbit - Quietly Now (Live)
Frightened Rabbit er de nye Okkervil river. Det er rimeligt flabet at udgive en live version af deres sidste plade, Midnight Organ Fight fra sidste år, men den er faktisk bedre på flere punkter, og jeg lytter mest til dem live nu. Endeløs melodi og intensitet og en fantastisk evne til at opbygge momentum i sangende. Årets opdagelse, årets plade.
Mumford & sons - Sigh no more
Endnu et skotsk folk-band, med samme sans for drama og følelse, men med lidt mere autentisk lyd, mindre pop og meget meget mere banjo.
Red Light Company
Hver gang jeg vender tilbage til denne plade, bliver jeg overrasket over hvor god den er, og hvorfor jeg ikke hører den noget mere. Storladen emo-powerpop men med en meget ægte lyd og sans for originale arrangementer og sange. Og så med nøgne teenagere på coveret, yæs!
Moneybrother – Real control
Måske hans bedste plade, som helhed. Ekstremt catchy og så alligevel skæv pga hans underlige stemme, som at høre en obskur punk-forsanger synge Abba og Madness sange... Kanon koncert i Malmø, han kan ikke skrive en dårlig sang efterhånden.
Handsome Furs - Face control
Pudsigt at jeg startede med at hade denne skive. Ved første lyt, lyder det som en fortyndet udgave af Wolf Parade indtil man kommer ind på sangene. Jeg har nok lidt allergi overfor elektro-agtige trommer, men hans stemme, guitar og sange løfter det til et højere niveau.
Mayer hawthorne - a strange arrangement
Super fed indie retro-soul. Det lyder som om den er blevet optaget i 1966. Den er lidt hurtigt overstået og en smule 'let' på visse punkter, men den holdbarhed viser sig stadig stærk.
Regina Spektor – Far
Hun er mega-weird, men mega-charmerende. Der er lidt lo-fi Kate Bush over det. Østeuropæisk klaver-indie, ja tak.
Steel Panther - Feel the steel
Et 80'er puddelheavy revival band, der ligner røvhuller og synger om at kneppe asiatiske ludere, fede kvinder, grimme kvinder og strippere. Det er set før. Men den er hammer-godt produceret og sangene er bedre end langt det meste ligegyldige bras på markedet.
Ok, jeg er lidt træt af den nu, men den repræsenterer sgu kæmpe talent for rendyrket pop, med retro-flair. Måske ikke så meget dybde som jeg først troede.
Boblere:
The Littlest Viking - Labor & Lust
Instrumental støjpop. Jeg vil vildt gerne kunne lide denne plade.
Tom Waits - Glitter & Gloom - ikke hørt endnu, kommer vel også på vores begge?
Det er nok specialeperioden der har hjulpet på det, og har givet mig mulighed til dels at overspringshandle en del, samt få lyttet plader i bund. Derudover torrenter jeg fra tid til anden indie-playlister, der samler sange fra 120-150 nyudgivne kunstnere af gangen. Så er jeg også blevet medlem af en engelsk Indie-pladeklub (gave fra Dave & Laura): http://www.thealbumclub.com/, der sender mig en ny CD hver måned, som jeg ikke ved hvad er, før jeg modtager den. MEGA-FEDT og old-school... Den første var Local Natives, som jeg modtog idag, og det er ikke helt så slemt endda. Lidt åbenlyst Fleet Foxes rip-off, men det behøver ikke være dårligt.
Nåh, til pladerne:
Frightened Rabbit - Quietly Now (Live)
Frightened Rabbit er de nye Okkervil river. Det er rimeligt flabet at udgive en live version af deres sidste plade, Midnight Organ Fight fra sidste år, men den er faktisk bedre på flere punkter, og jeg lytter mest til dem live nu. Endeløs melodi og intensitet og en fantastisk evne til at opbygge momentum i sangende. Årets opdagelse, årets plade.
Mumford & sons - Sigh no more
Endnu et skotsk folk-band, med samme sans for drama og følelse, men med lidt mere autentisk lyd, mindre pop og meget meget mere banjo.
Red Light Company
Hver gang jeg vender tilbage til denne plade, bliver jeg overrasket over hvor god den er, og hvorfor jeg ikke hører den noget mere. Storladen emo-powerpop men med en meget ægte lyd og sans for originale arrangementer og sange. Og så med nøgne teenagere på coveret, yæs!
Moneybrother – Real control
Måske hans bedste plade, som helhed. Ekstremt catchy og så alligevel skæv pga hans underlige stemme, som at høre en obskur punk-forsanger synge Abba og Madness sange... Kanon koncert i Malmø, han kan ikke skrive en dårlig sang efterhånden.
Handsome Furs - Face control
Pudsigt at jeg startede med at hade denne skive. Ved første lyt, lyder det som en fortyndet udgave af Wolf Parade indtil man kommer ind på sangene. Jeg har nok lidt allergi overfor elektro-agtige trommer, men hans stemme, guitar og sange løfter det til et højere niveau.
Mayer hawthorne - a strange arrangement
Super fed indie retro-soul. Det lyder som om den er blevet optaget i 1966. Den er lidt hurtigt overstået og en smule 'let' på visse punkter, men den holdbarhed viser sig stadig stærk.
Regina Spektor – Far
Hun er mega-weird, men mega-charmerende. Der er lidt lo-fi Kate Bush over det. Østeuropæisk klaver-indie, ja tak.
Steel Panther - Feel the steel
Et 80'er puddelheavy revival band, der ligner røvhuller og synger om at kneppe asiatiske ludere, fede kvinder, grimme kvinder og strippere. Det er set før. Men den er hammer-godt produceret og sangene er bedre end langt det meste ligegyldige bras på markedet.
Hot Leg - Red Light Fever
Den skuffede ikke. Glam-rock der tager kærligheden for KÆMPE 80'er rocksange endnu længere end The Darkness.
Ok, jeg er lidt træt af den nu, men den repræsenterer sgu kæmpe talent for rendyrket pop, med retro-flair. Måske ikke så meget dybde som jeg først troede.
Boblere:
The Littlest Viking - Labor & Lust
Instrumental støjpop. Jeg vil vildt gerne kunne lide denne plade.
Tom Waits - Glitter & Gloom - ikke hørt endnu, kommer vel også på vores begge?
mandag den 23. november 2009
Årets albums 2009
A.C. Newman - Get Guilty
Jeg er i tvivl om hvorvidt den rent faktisk er bedre end debuten. Men jeg har altid en svaghed for debuter, så måske ikke. Men knaldgod, det er den. Sådan skal indiepop/rock lyde.
Bill Callahan - Sometimes I Wish We Were An Eagle
Elsker den mørke, stemningsfulde og nogle gange åbenbarende stemme og musik. Solid og skæv singer/songwriter?
Mirah - (a)spera
Min yndlingslebbe leverer hendes mest helstøbte album med masser af Mirah, The Microphones/Mount Eerie stemning og -melodier.
Sunset Rubdown - Dragonslayer
Det er måske forbudt at sige, men det er lige før at det er deres bedste udgivelse. Jeg må have hørt den 50 gange eller noget. Og så er jeg hemmeligt forelsket i hende der Camille. Og også lidt Spencer.
Det må været årets album.
Yo La Tengo - Popular Songs
Endnu en omgang "sådan skal indierock lyde". Skæv, ligetil og charmerende.
Det var ikke mange rigtig gode plader og bestemt et fattigt musikår, i hvert fald på nuværende tidspunkt. En del større navnet har ikke rigtig bidt sig fast og en del har jeg slet ikke gidet lytte til. Jeg har måske også hørt mindre musik fra i år end jeg sidste år hørte musik fra samme år fordi jeg ikke bruger mediecenteret så meget mere til at lytte til musik, nu hvor Lise jo også skal kunne være her (og hun hører altzå lidt kedeligere musik end jeg ofte gider).
Jeg er i tvivl om hvorvidt den rent faktisk er bedre end debuten. Men jeg har altid en svaghed for debuter, så måske ikke. Men knaldgod, det er den. Sådan skal indiepop/rock lyde.
Bill Callahan - Sometimes I Wish We Were An Eagle
Elsker den mørke, stemningsfulde og nogle gange åbenbarende stemme og musik. Solid og skæv singer/songwriter?
Mirah - (a)spera
Min yndlingslebbe leverer hendes mest helstøbte album med masser af Mirah, The Microphones/Mount Eerie stemning og -melodier.
Sunset Rubdown - Dragonslayer
Det er måske forbudt at sige, men det er lige før at det er deres bedste udgivelse. Jeg må have hørt den 50 gange eller noget. Og så er jeg hemmeligt forelsket i hende der Camille. Og også lidt Spencer.
Det må været årets album.
Yo La Tengo - Popular Songs
Endnu en omgang "sådan skal indierock lyde". Skæv, ligetil og charmerende.
Det var ikke mange rigtig gode plader og bestemt et fattigt musikår, i hvert fald på nuværende tidspunkt. En del større navnet har ikke rigtig bidt sig fast og en del har jeg slet ikke gidet lytte til. Jeg har måske også hørt mindre musik fra i år end jeg sidste år hørte musik fra samme år fordi jeg ikke bruger mediecenteret så meget mere til at lytte til musik, nu hvor Lise jo også skal kunne være her (og hun hører altzå lidt kedeligere musik end jeg ofte gider).
lørdag den 22. august 2009
Old Rosie
Så viste Westons Old Rosie sig også at være en ganske glimrende cider.
Den er måske i en lidt anden klasse, end de andre vi har prøvet. Ingen kulsyre, men frugtsmagen var naturlig og længevarende, godt understøttet af en kraftig alkoholprocent, som supplerede fremfor dominerede.
.jpg)
Jeg har en to-liters flaske i køleren. Den skal med til cider-smagning, sammen med Magners og SSOC.
Og så var Samuel Smith's Oatmeal Stout en fræk sag...
Den er måske i en lidt anden klasse, end de andre vi har prøvet. Ingen kulsyre, men frugtsmagen var naturlig og længevarende, godt understøttet af en kraftig alkoholprocent, som supplerede fremfor dominerede.
Jeg har en to-liters flaske i køleren. Den skal med til cider-smagning, sammen med Magners og SSOC.
Og så var Samuel Smith's Oatmeal Stout en fræk sag...
tirsdag den 7. juli 2009
Samuel Smith's Organic Cider, og andet godt fra samme frugtkasse
Så er han kommet hjem fra London, og han er sgu gået hen og blevet godt og grundigt glad for cider.
Men vi snakker altså om rigtig, naturlig, engelsk cider. Ikke Sommersby eller Rekorderlig, og heller ikke det pseudo-breezer sukkerlort de sælger inde på Loppen.
Nej, god sur/bitter/sød cider lavet på 100% æbler og gæret i 6 måneder. Før du læser videre er det godt at læse følgende:
Jeg synes derfor at vi skal drikke cider på lørdag, hvor vi ses, mens vi nørder og ser film osv. De gode cider er ikke lette at skaffe i KBH, og jeg måtte køre forgæves i 5 øl- og vinbutikker før at jeg endelig fandt et fantastisk udvalg i Den Engelske Butik ved kultorvet (som i iøvrigt har et meget inspirerende ølsortiment), og har nu 9-10 varianter til afprøvning, bla. Westons, Magners, Samuel Smith etc...
Dvs. hvis dine sukker-gearede smagsløg slet ikke kan tåle noget af det, går vi selvfølgelig over til øl, så du må gerne hive et par portere med. Jeg har selv lidt stout og brown ale stående, hvilket jeg også er totalt hung op on for tiden...
Og iøvrigt, fuck hvor er Californication sæson 2 dårligt! De første tre afsnit var så ringe lavet at jeg fik tarmslyng. Afsnit 4 livede lidt op i kvaliteten, men hvis næste afsnit ikke er meget bedre, er den serie droppet...
Update:
Og her er kandidaterne så, i konsensus-favorit rækkefølge:
Ok, kakaotoppene burde nok have stået forrest :-). Samuel Smiths Organic Cider var en klar vinder, nu er det bare at finde ud af hvordan vi skaffer flere af dem... Der er stadig 5 cider i køleskabet, og Den engelske mand har masser af flere vi skal prøve os igennem!!
Vi kan vel godt blive enige om at vi kun opdagede to rigtigt gode cider, som tilgenglæld også var udsøgte. Westons og Strongbow kan sagtens drikkes i mangel af bedre, og de tre sidste var i en markant anderledes kategori, men alle interessante og ganske drikkelige til en vis grad.
Derudover, fandt vi ud af at St. Peter's Cream Stout er en pænt fræk porter, der sagtens kunne indgå i en fremtidig Stout/porter smagning. Mums. Købt i vinbutikken på Nrdr Frihavnsgade til 35 bananer. Så kunne han sgu alligevel anbefale noget ordentligt...
Åhja, og Californication sæson 2 sutter stadig æg.
onsdag den 24. juni 2009
Dragonslayer
http://www.soundvenue.com/anmeldelser/2009/05/25/sunset-rubdown-genbrug-i-stor-stil
http://drownedinsound.com/releases/14463/reviews/4137069-
http://allmusic.com/cg/amg.dll?p=amg&sql=10:dbfixzw0ldhe
Jeg tror faktisk at jeg har hørt den mere end forgængeren. Ikke at det nødvendigvis siger noget om hvorvidt den er bedre en denne.
Jeg har et noget ambivalent forhold til pladen, men det må vi vende over en øl når du og jeg kommer hjem.
Det bedste ved pladen er måske Camilla Wynne Ingr?
http://drownedinsound.com/releases/14463/reviews/4137069-
http://allmusic.com/cg/amg.dll?p=amg&sql=10:dbfixzw0ldhe
Jeg tror faktisk at jeg har hørt den mere end forgængeren. Ikke at det nødvendigvis siger noget om hvorvidt den er bedre en denne.
Jeg har et noget ambivalent forhold til pladen, men det må vi vende over en øl når du og jeg kommer hjem.
Det bedste ved pladen er måske Camilla Wynne Ingr?
Abonner på:
Opslag (Atom)