Morten vs. Thor

The Pacific

2011-03-17T11:35:00.005+01:00

Den er nærmest tv-seriernes svar på helte-heavy og det kan jo være en svær pille at sluge. Serien er pænt emo og patos'k, og til tider er det en svær pille at sluge. Den er lidt for pæn.

Jeg har set de første tre afsnit, men har lyst til at se flere. Og så er australske tøser sgu nogle frækkerter - på lærredet i hvert fald. Mmmm den dialekt ...

Sammenlignet med BoB, så formår den ikke at hæve sig over dette niveau, og fremstår derfor mere som en parantes end en værdig sequel.

Tom Hanks må også gerne holde sin kæft og ikke lave speak ind over introerne, t.hanks. Hoho!

2000-2009

2009-12-10T17:21:00.001+01:00

Vi kan da lige lægge ud med:

The Best Music of the Decade: Inside the Ballots

How Tom Morello, Isaac Brock, Lars Ulrich and more stars - plus the RS editors - ranked the 2000s

http://www.rollingstone.com/photos/gallery/31219787/the_best_music_of_the_decade_insi/

Fnis, mand.

Årets albums 2009, korrekt version

2009-11-24T18:13:00.015+01:00

Jeg har faktisk hørt ret meget nyt musik i år, og tilmed gjort mange opdagelser, af hvilke mange kom som overraskelser, rent stilmæssigt...

Det er nok specialeperioden der har hjulpet på det, og har givet mig mulighed til dels at overspringshandle en del, samt få lyttet plader i bund. Derudover torrenter jeg fra tid til anden indie-playlister, der samler sange fra 120-150 nyudgivne kunstnere af gangen. Så er jeg også blevet medlem af en engelsk Indie-pladeklub (gave fra Dave & Laura): http://www.thealbumclub.com/, der sender mig en ny CD hver måned, som jeg ikke ved hvad er, før jeg modtager den. MEGA-FEDT og old-school... Den første var Local Natives, som jeg modtog idag, og det er ikke helt så slemt endda. Lidt åbenlyst Fleet Foxes rip-off, men det behøver ikke være dårligt.

Nåh, til pladerne:

Frightened Rabbit - Quietly Now (Live)
Frightened Rabbit er de nye Okkervil river. Det er rimeligt flabet at udgive en live version af deres sidste plade, Midnight Organ Fight fra sidste år, men den er faktisk bedre på flere punkter, og jeg lytter mest til dem live nu. Endeløs melodi og intensitet og en fantastisk evne til at opbygge momentum i sangende. Årets opdagelse, årets plade.

Mumford & sons - Sigh no more
Endnu et skotsk folk-band, med samme sans for drama og følelse, men med lidt mere autentisk lyd, mindre pop og meget meget mere banjo.

Red Light Company
Hver gang jeg vender tilbage til denne plade, bliver jeg overrasket over hvor god den er, og hvorfor jeg ikke hører den noget mere. Storladen emo-powerpop men med en meget ægte lyd og sans for originale arrangementer og sange. Og så med nøgne teenagere på coveret, yæs!

Moneybrother – Real control
Måske hans bedste plade, som helhed. Ekstremt catchy og så alligevel skæv pga hans underlige stemme, som at høre en obskur punk-forsanger synge Abba og Madness sange... Kanon koncert i Malmø, han kan ikke skrive en dårlig sang efterhånden.

Handsome Furs - Face control
Pudsigt at jeg startede med at hade denne skive. Ved første lyt, lyder det som en fortyndet udgave af Wolf Parade indtil man kommer ind på sangene. Jeg har nok lidt allergi overfor elektro-agtige trommer, men hans stemme, guitar og sange løfter det til et højere niveau.

Mayer hawthorne - a strange arrangement
Super fed indie retro-soul. Det lyder som om den er blevet optaget i 1966. Den er lidt hurtigt overstået og en smule 'let' på visse punkter, men den holdbarhed viser sig stadig stærk.

Regina Spektor – Far
Hun er mega-weird, men mega-charmerende. Der er lidt lo-fi Kate Bush over det. Østeuropæisk klaver-indie, ja tak.

Steel Panther - Feel the steel
Et 80'er puddelheavy revival band, der ligner røvhuller og synger om at kneppe asiatiske ludere, fede kvinder, grimme kvinder og strippere. Det er set før. Men den er hammer-godt produceret og sangene er bedre end langt det meste ligegyldige bras på markedet.

Hot Leg - Red Light Fever
Den skuffede ikke. Glam-rock der tager kærligheden for KÆMPE 80'er rocksange endnu længere end The Darkness.

La Roux
Ok, jeg er lidt træt af den nu, men den repræsenterer sgu kæmpe talent for rendyrket pop, med retro-flair. Måske ikke så meget dybde som jeg først troede.

Boblere:
The Littlest Viking - Labor & Lust
Instrumental støjpop. Jeg vil vildt gerne kunne lide denne plade.

Tom Waits - Glitter & Gloom - ikke hørt endnu, kommer vel også på vores begge?

Årets albums 2009

2009-11-23T19:49:00.002+01:00

A.C. Newman - Get Guilty
Jeg er i tvivl om hvorvidt den rent faktisk er bedre end debuten. Men jeg har altid en svaghed for debuter, så måske ikke. Men knaldgod, det er den. Sådan skal indiepop/rock lyde.

Bill Callahan - Sometimes I Wish We Were An Eagle
Elsker den mørke, stemningsfulde og nogle gange åbenbarende stemme og musik. Solid og skæv singer/songwriter?

Mirah - (a)spera
Min yndlingslebbe leverer hendes mest helstøbte album med masser af Mirah, The Microphones/Mount Eerie stemning og -melodier.

Sunset Rubdown - Dragonslayer
Det er måske forbudt at sige, men det er lige før at det er deres bedste udgivelse. Jeg må have hørt den 50 gange eller noget. Og så er jeg hemmeligt forelsket i hende der Camille. Og også lidt Spencer.

Det må været årets album.

Yo La Tengo - Popular Songs
Endnu en omgang "sådan skal indierock lyde". Skæv, ligetil og charmerende.

Det var ikke mange rigtig gode plader og bestemt et fattigt musikår, i hvert fald på nuværende tidspunkt. En del større navnet har ikke rigtig bidt sig fast og en del har jeg slet ikke gidet lytte til. Jeg har måske også hørt mindre musik fra i år end jeg sidste år hørte musik fra samme år fordi jeg ikke bruger mediecenteret så meget mere til at lytte til musik, nu hvor Lise jo også skal kunne være her (og hun hører altzå lidt kedeligere musik end jeg ofte gider).

Old Rosie

2009-08-22T10:18:00.006+02:00

Så viste Westons Old Rosie sig også at være en ganske glimrende cider.

Den er måske i en lidt anden klasse, end de andre vi har prøvet. Ingen kulsyre, men frugtsmagen var naturlig og længevarende, godt understøttet af en kraftig alkoholprocent, som supplerede fremfor dominerede.

Jeg har en to-liters flaske i køleren. Den skal med til cider-smagning, sammen med Magners og SSOC.

Og så var Samuel Smith's Oatmeal Stout en fræk sag...

Samuel Smith's Organic Cider, og andet godt fra samme frugtkasse

2009-07-07T19:48:00.009+02:00

Så er han kommet hjem fra London, og han er sgu gået hen og blevet godt og grundigt glad for cider.

Men vi snakker altså om rigtig, naturlig, engelsk cider. Ikke Sommersby eller Rekorderlig, og heller ikke det pseudo-breezer sukkerlort de sælger inde på Loppen.

Nej, god sur/bitter/sød cider lavet på 100% æbler og gæret i 6 måneder. Før du læser videre er det godt at læse følgende:

http://ekstrabladet.dk/kup/testogtjek/madogfritid/article1169002.ece

http://www.berlingske.dk/article/20070415/kultur/104150946/

Jeg synes derfor at vi skal drikke cider på lørdag, hvor vi ses, mens vi nørder og ser film osv. De gode cider er ikke lette at skaffe i KBH, og jeg måtte køre forgæves i 5 øl- og vinbutikker før at jeg endelig fandt et fantastisk udvalg i Den Engelske Butik ved kultorvet (som i iøvrigt har et meget inspirerende ølsortiment), og har nu 9-10 varianter til afprøvning, bla. Westons, Magners, Samuel Smith etc...

Dvs. hvis dine sukker-gearede smagsløg slet ikke kan tåle noget af det, går vi selvfølgelig over til øl, så du må gerne hive et par portere med. Jeg har selv lidt stout og brown ale stående, hvilket jeg også er totalt hung op on for tiden...

Og iøvrigt, fuck hvor er Californication sæson 2 dårligt! De første tre afsnit var så ringe lavet at jeg fik tarmslyng. Afsnit 4 livede lidt op i kvaliteten, men hvis næste afsnit ikke er meget bedre, er den serie droppet...

Update:

Og her er kandidaterne så, i konsensus-favorit rækkefølge:

Ok, kakaotoppene burde nok have stået forrest :-). Samuel Smiths Organic Cider var en klar vinder, nu er det bare at finde ud af hvordan vi skaffer flere af dem... Der er stadig 5 cider i køleskabet, og Den engelske mand har masser af flere vi skal prøve os igennem!!

Vi kan vel godt blive enige om at vi kun opdagede to rigtigt gode cider, som tilgenglæld også var udsøgte. Westons og Strongbow kan sagtens drikkes i mangel af bedre, og de tre sidste var i en markant anderledes kategori, men alle interessante og ganske drikkelige til en vis grad.

Derudover, fandt vi ud af at St. Peter's Cream Stout er en pænt fræk porter, der sagtens kunne indgå i en fremtidig Stout/porter smagning. Mums. Købt i vinbutikken på Nrdr Frihavnsgade til 35 bananer. Så kunne han sgu alligevel anbefale noget ordentligt...

Åhja, og Californication sæson 2 sutter stadig æg.

Dragonslayer

2009-06-24T09:18:00.002+02:00

http://www.soundvenue.com/anmeldelser/2009/05/25/sunset-rubdown-genbrug-i-stor-stil
http://drownedinsound.com/releases/14463/reviews/4137069-
http://allmusic.com/cg/amg.dll?p=amg&sql=10:dbfixzw0ldhe

Jeg tror faktisk at jeg har hørt den mere end forgængeren. Ikke at det nødvendigvis siger noget om hvorvidt den er bedre en denne.

Jeg har et noget ambivalent forhold til pladen, men det må vi vende over en øl når du og jeg kommer hjem.

Det bedste ved pladen er måske Camilla Wynne Ingr?

Godt og skidt

2009-05-18T16:31:00.002+02:00

Vi starter med godt:
A. C. Newmans Get Guilty er overraskende god. Tag ikke fejl - jeg var selv umådelig skeptisk til at begynde med! Den er gået ned i tempo siden den fabelagtige The Slow Wonder. Sangene er blevet en tand mere endimensionelle og knap så gode som på debuten i eget navn, men det er stadig en rigtig fin plade. Men jeg tror aldrig rigtig den bliver noget for dig. Kræver lidt for meget af lytteren.

Og så til noget der er værre:
Fuck, mand, hvor er The Dark Knight ringe! På en eller anden måde formår den at repræsentere meget af det jeg synes der er dårligt ved nyere film, især nyeste skud på stammen inden for en serie, og det er immervæk imponerende. Jaja, jokeren spiller godt og alle er helt oppe at ringe over Heaths præstation, men atlså, det er sgu da nemmere at spille SKØR end SEJ. Den film kræver nogle øl at komme oven på.

Top 100, 2009

2009-04-28T06:11:00.004+02:00

Det føltes som store forskelle inden de kom ned på papir, men det blotte øje kan nok ikke se de nævneværdige forskelle. For mig er en mere moden smag mere tydelig, og der er skelnet hårdere mellem de plader, der har formet mig op indtil nu, og dem der stadig er spændende og har mere substans på lang sigt. Ligemeget hvad, er det dog stadig kun et ærligt øjebliksbillede, hvilket er eksemplificeret af f.eks. Mastodon og In Flames der repræsenterer en brutal lyd som jeg dyrker meget lige nu, men ikke tør vædde mine mælkepenge på at jeg hører så ofte om 3 år.

Vigtigste introduktioner er dog Frog Eyes og The Format, som er to bands jeg opdagede rigtigt i løbet af 2008 og trådte direkte ind som totalt yndlings-bands. Ryan Adams får også hele 4 placeringer denne gang, fremfor den tidligere ene, som nu endda er rykket ned i bunden (Rock & Roll).
Må ærligt erkende, at hvis man kigger på top 5 føles det ikke som min 5-plader-jeg-ville-have-med-på-en-øde-ø liste. Den perfekte plade er for mig sjælden, og selvom den er perfekt i en helstøbt forstand, betyder det ikke at det er en top-favorit. Top 3 er nok et godt bud på hvad jeg ser som perfekte plader. Ønsket om flere er jo nok den drivkraft der understøtter min eksplorative tilgang til musik.

Som kontrast, ved jeg at jeg ville kunne smække en ”Kunstner”-top 50 sammen på 15 min uden at tvivle på placeringerne. Jeg er nok stadig mest en band-fokuseret musikelsker, omend jeg ser albummets format som den eneste rigtige udgivelsesform.

1. The Wildhearts – Earth vs. The Wildhearts
2. Tom Waits – Blood Money
3. Frog Eyes – Tears of the valekdektorian
4. Silverginger 5 – Black Leather Mojo
5. Frog eyes – The Folded Palm
6. Marvelous 3 – Ready Sex Go
7. Hawksley workman – For Him and the Girls
8. OST – Rocky Horror Picture Show
9. The Format – Dog Problems
10. Okkervil River – Black Sheep Boy
11. Nerf Herder – How to Meet girls
12. ELO – Out Of The Blue
13. Bad Astronaut – Houston We have a drinking problem
14. Sambomaster - Boku to Kimi no Subete o Rock 'n Roll to Yobe
15. Honeycrack - Prozac
16. Queen – Sheer heart attack
17. Rick Springfield - Success Hasn't Spoiled Me Yet
18. Nofx – punk in drublic
19. Queen – Queen II
20. Sunset Rubdown – Random spirit lover
21. Wolf Parade – Apologies to Queen Mary
22. Rancid – And Out come the wolves…
23. Jellyfish – Spilt Mlk
24. Ryan Adams – Jacksonville Citylights
25. Bruce Springsteen – Born To Run
26. The Darkness – permission to land
27. Butch walker – left of self centered
28. Tom waits – rain dogs
29. The Pogues – red roses for me
30. Zeke – death alley
31. Ruth Ruth – Laughing Gallery
32. The Format – interventions & lulabies.
33. Tom waits – Alice
34. Europe – Prisoners in paradise
35. Rancid - Indestructible
36. Sambomaster - Atarashiki Nihongo Rock no Michi to Hikari
37. Okkervil River – Down the River of Golden Dreams
38. Elton John – Yellow Brick Road
39. Sambomaster - Sambomaster wa kimi ni katarikakeru
40. Reel big fish – Why do they rock so hard?
41. Beatles – BEATLES FOR SALE
42. Loved Ones – Keep your heart
43. The The – Dusk
44. The Living end - Roll On
45. In Flames – Reroute to remain
46. The Mccrackins – In On The Yolk
47. Ryan Adams - Heartbreaker
48. Hawksley Workman – The Delicious Wolves
49. Ed Harcourt – Strangers
50. Weezer - Pinkerton
51. Flogging molly – drunken lullabyes
52. The Wildhearts – PHUQ
53. The Living End – Modern artillery
54. The Wildhearts - Fishing for luckies
55. Hellacopters – By The Grace Of God
56. Van Morrison – Tupelo Honey
57. Ryan Adams – Cold Roses
58. Queen – news of the world
59. Ginger - Valor decorazon
60. Eminem – Marshall Mathers LP
61. Tom Waits – Bastards, bawlers and brawlers
62. Elton john¨- Captain Fantastic and the Brown Dirt Cowboy
63. Okkervil river – Don’t fall In love…
64. Frog Eyes – the Golden River
65. Hot Leg – Red Light Fever
66. Beatles – Sgt peppers lonely hearts club band
67. Mastodon - Leviathan
68. Tom Waits – Swordfishtrombones
69. Gluecifer – Authomatic Thrill
70. Mastodon – blood Mountain
71. Bad Astronaut - Acrophobe
72. The Pogues – Rum Sodomy and Lash
73. In Flames – Soundtrack to your escape
74. Okkervil River – The Standins
75. Andrew wk – I get wet
76. Magnetic fields – 69 love songs
77. ACDC – Let there be rock
78. Tom Waits – Black Rider
79. Supergrass – In it for the money
80. Okkervil River – The Stage Names
81. Ryan Adams – Rock and Roll
82. Hawksley Workman – Lover/Fighter
83. Beirut – Gulag Orchestra
84. Queen – A day at the races
85. Ed Harcourt – The Beautiful lie
86. Randy – THE BAND
87. Presidents of USA - II
88. Ska-P – ¡¡Que Corra La Voz!!
89. Kaizers Orchestra - Maestro
90. Shearwater - Winged Life
91. Sambomaster - Ongaku no Kodomo wa Mina Utau
92. Dropkick Murpy’s – Sing loud, sing proud
93. Radiohead – Ok computer
94. Thin Lizzy – black rose
95. Malk de Koijn – Smash hit in Aberdeen
96. Gogol bordello – Super taranta.
97. Legendary Shack Shakers - Pandelerium
98. Waltham - Waltham
99. Radiohead – Pablo Honey
100. Radiohead – The Bends

Honorable mentions:
Bright Eyes – Im wide awake its morning
Mr. T Experience – Love is dead
Nofx: Pump up the valium

Plader jeg ikke nåede at komme tæt nok ind på før deadline, men som stadig vokser på mig:
Handsome Furs – Face Control
Wolf Parade – At Mount Zoomer

Den nye Decemberists

2009-04-14T10:07:00.002+02:00

Har de tabt det hele på gulvet, som jeg mener de allerede gjorde på The Crane Wife?
http://www.soundvenue.com/anmeldelser/2009/03/18/the-decemberists-ambitoest-og-pompoest
http://gaffa.dk/anmeldelse/32010

Jeg tør næsten ikke høre albummet af frygt for at de første par plader, som stadig er værd at høre (til en hvis grad) får skibet til at synke og gør at jeg aldrig rigtig kan høre Decemberists uden at tænke på de rædselsfulde albums de har lavet senere hen.

Men ok, jeg hader - HADER! - jo også prog.

Misery is the river of the world

2009-03-30T08:54:00.004+02:00

Jeg forstår dig ikke helt her, Hr Ramsay. Det er jo en MEGA melodisk sang med en tungt og insisterende rytme der jo er nem at æde rå. Jeg eeeelsker den sang og sangens pointe - så herlig Tom Waits agtig. Måske er det pladens bedste sang, men det er ikke så vigtigt. Og når man så har den på LP så er det jo fantastisk at stå og kigge på et 33cm x 33cm stort cover af Tom.

Nå, men en ny top 100 fra din side skal være meget velkommen. Jeg laver jo en her i løbet af ugen. Så tvangsindlægger vi hinanden til at høre hinandens top 5-10-stykker over en røvfuld bajere når du kommer hjem engang.

Og et nyt et:

Værtshuse

2009-02-19T10:52:00.002+01:00

Værtshuse har ofte fantastiske og poetiske navne. Udpluk:

Bassinet
Jaguaren
Klør Knægt (eller var det Klør Bonde?)

Der er masser af gode derude, lad os tilføje flere til listen. Og det minder mig om at når du kommer hjem fra Indien, så skal vi på tour de Østerbro. Der ligger perle efter perle.

Die Boote.... welche?

2008-10-13T12:00:00.007+02:00

"Båden" er en film ingen af os har set, og som tilsyneladende er DEN ubådsfilm man skal se, hvis man kun skal se een. Den var et internationalt hit tilbage i 1981, Tysklands dyreste film - først overgået for for år siden - nr. 67 på IMDB's top 250 og eftersigende en uhyre effektiv gengivelse af den psykiske terror sådan en flok ubådsmenige udsættes for midt i krigshelvedetiden, flere hundrede meter under havets overflade.

....Men hvilken version skal vi se?

Skal det være Direcor's Cut? Den 3,5 time lange version, der er en hel time længere end den oprindelige, der blev vist i biografen (som man ikke kan få på dvd). Den siges dog at putte lidt mere kød på persongalleriet, og få historien til at hænge mere sammen, så det virker jo som det oplagte valg...

Men, men, men...! DAS Boot er jo oprindeligt en tysk mini-serie, og man kan da sagtens få fat i den oprindelige UNCUT version, udgivet som den har været ment, i hele sin episke 5-timers(gisp efter vejret) længde...

Der er altså i teorien hele tre forskellige versioner man kan se. Jeg hælder uden tvivl til een af de sidste to... hvad siger USS Ovi?

Andre Boot film:

http://www.imdb.com/title/tt0052151/

http://www.imdb.com/title/tt0050356/

Hængepartier

2008-10-06T21:17:00.002+02:00

hate
den ny okki
ubådsfilm
cinemania
dine dates
den nye conor
polen
?

Conor Oberst

2008-08-04T19:50:00.003+02:00

Gaffa: 6/6
Soundvenue: 5/6
Pitchfork: 7.3
...men...
BT: 3/6 (og de ved jo et eller andet om noget)

Nu stoler jeg ikke en skid på de to første og p4k laver ofte kæmpe brølere, og BT er vist et wild card, så jeg er på ingen måde overbevist om at det er en god plade som den evige teenager har lavet. Svingninger taler ikke for positivt om den, men de er fanme også en flok ræverøde, navlepillende teenagere.

Men så meget desto bedre for en livlig diskussion om hvad vi synes om den. Vi synes sikkert bedre om den end coveret - uanset hvad!

Roll the tape ...

Internetkøb

2008-06-22T12:31:00.009+02:00

Jeg har købt 87 artikler fra play.com, mest cd'er dernæst et par film. Første køb var juleaftensdag 2005 (dét er humor).

Det får mig til at tænke på:

Jeg tør ikke tænke på hvor mange cd'er jeg har købt fra djangos. Det er måske 300? Til gengæld har gennemsnitsprisen være på $5-10, så det er jo alligevel ikke så galt, set i det lys. Overslag: 300 x $10 x 5kr/$ = 15.000kr (kontrol: enhederne passer - jeg er bare så god til brøkregning)

imusic.dk har kostet mig 8-9.000kr i primært vinyler.

amazon.com og deres underleverandører har solgt mig ca. 50 vinyler/ cd'er, film og bøger.

cdon.com (de svin) har jeg købt ca. 10 gange fra, til en samlet værdi af ca. 1.700kr.

cd-wow.com/.dk har jeg vel købt ca. 10-15 cd'er og dvd'er fra.

bangcd.com har jeg købt 6 cd'er fra. Det var ikke meget.

emusic.com har også kostet mig nogle klejner, måske 2.000kr, men der kan man snakke om at få noget for pengene.

... + dem jeg har glemt og køb direkte fra pladeselskaberne.

Så alt i alt har jeg vel købt for 35.000kr musik? Læg hertil koncertbilletter på ... 10-15.000kr?

Men det er jo ca. en månedsløn - før skat. Tænk engang, jeg troede at det var mere.

For de penge kunne jeg have ... købt en bil. En vietnamesisk husholderske. Et nyt liv. Din musiksamling 3 gange (det meste af det du har kan jo købes i TPs 10- og 20krs rodekasser eller i Tiger-butikkerne). To måneders taletid på mobilen. 10 nye Rega-pladespillere. Et par ture til Kina og/eller Japan. i386.dk?

Love eller Talk Talk

2008-05-29T22:57:00.002+02:00

Jeg er klar på at give både Loves 'Forever changes' og Talk Talks 'Spirit of Eden' fra svingningers top 100 en masse lyt for at se hvorfor dælen de skulle være så gode. Du må gerne vælge hvilken af dem det skal være - eller om vi skal ud i en helt tredje en af slagsen.

Canto-pop

2008-04-21T15:07:00.003+02:00

Mens jeg sidder og drikker en Yanjing Pinapple Beer, spiser grøn the-is og hører lidt canto-pop, tænkte jeg at vi da skal have dyrket noget af det her forfærdelige musik. Jeg ved at du elsker det lort, men måske kan jeg også få bare lidt fornøjelse - eller et grin - ud af det. Især sexede kineserpigestemmer med gammeldags instrumenter og masser af stjernestøv-lyde. Og altid helt overdrevet og fuldstændig smagløst. Men jeg kan godt undvære disco-delen af canto-musikken, tak.

Skal vi ikke downloade en masse og så høre det hele meget højt og med masser af øl og bobler en dag?

Patrick Watson (Thor, nu må du lige stramme dig an!)

2008-03-15T12:07:00.004+01:00

Gider du ikke pege på den sang (eller de få sange) som kan hjælpe mig med at finde noget godt i dette album? Jeg kan ikke finde noget på 2. gennemlyt.

Det her er light-musik. For meget rod, for lidt nerve og en noget anonym stemme. Du burde høre noget M. Ward i stedet. Det har Patrick tydeligvis gjort, men ikke formået at kopiere udtrykket godt nok.

Men når det kommer til den noget udefinerbare stil, "singer-songwriter", så ved jeg at du mest er til let pop og tøset lyd&stil, hvor jeg er til det noget mere udfordrende og givende. Eksempel: Bonnie "Prince" Billy. Jeg mener, hvis du ikke synes om mandens musik, så kan vi jo ikke rigtig blive enige om andet end at vi bare har forskellig smag. Og at du trak det korteste strå.

Noget andet jeg slet ikke forstår er, at du påstår at du ofte ikke kan finde melodier i min musik. Helvede og patter!? Der er jo ingen umiddelbare catchy melodier på "Close to Paradise". Jeg ved godt at dine argumenter kun gælder over for alt andet end din egen musik, men nu må du lige stramme dig an.

Titlen må i øvrigt henvise til det der sker når man slukker for musikken. Fanme en klam titel!

Jeg kommer kun til koncerten hvis der er fri entre & bar! ;-)

Druk-trilogier

2008-02-25T20:28:00.004+01:00

http://www.lazydork.com/

Kan vi ikke skaffe en liste over trilogi-film?

http://kortlink.dk/4uhu giver altså en del hits må man sige.

http://svingninger.dk/viewtopic.php?t=23619

Thors top 25 sange

2008-02-15T12:52:00.003+01:00

Her er den så. Det er svært, og jeg kommer nok i tanke om de første 10 sange jeg har glemt, inden længe. Det er en blanding af sange der kan få det til at gyse i hele kroppen, give mig et energi-boost, og sange der bare stadig holder efter at have vold-hørt dem i over 10 år. Ens for alle, er at jeg tænker fuuuuuck hvor er det godt når jeg hører dem. Der er nok en fejl-margin på 7-8 sange, som kan væpre fejlplaceret, men langt de fleste høører hjemme her, ligemeget hvor mange gange listen bliver revideret. Der er alt fra pop-punk, til metal, indie og glam. Det blev til intet mindre end 6 Will Sheff sange... det var simpelthen umuligt at vælge. 16 af sangene er mere end 5 år gamle.

Honeycrack – Go away

The Wildhearts – So into You, Sick of Drugs

Silverginger5 – Anyway but maybe

Shearwater – The convert

Okkervil River – A Stone, It ends with a fall, Blanket and crib, The presidents dead, Another radio song

Bleu – Sayonara

Wolf Parade – This heart is on fire

Queen – Somebody to love, March of the black queen

Ruth Ruth – GI youth

The Pogues – Waxies dargle

The Darkness – Growing on me

Marvelous 3 – Grant Park

Butch Walker – Take tomorrow

Bright eyes – First day of my life

Magnetic fields – I don’t wanna get over you

Loved Ones – Jane

Randy – Razorblade

Mike Nicolai – Thunderstorms

Tom Waits – God's away on business

Mixbånd

2008-02-15T10:15:00.002+01:00

Jeg synes at vi skal lave et mixbånd til hinanden. Du ved, et anonymt kassette-bånd uden kunster/titel-information. Temaet kunne være det her musik tror jeg godt Thor/Morten vil kunne lide især hvis han ikke var klar over hvad han hørte og dermed kunne google en masse fordomme frem eller noget i den stil. Hvad siger du til det? Jeg skal lige have testet min båndoptager, men dit konfirmationsanlæg kan vel stadig trække et godt, gammelt kassettebånd?

Første udfordring er at skaffe kassettebånd. Jeg ved faktisk ikke om Lise har nogen liggende jeg kan hugge, eller jeg bare forestiller mig at hun er så gammel at hun gemmer sådan noget. Har du nogen? Jeg foreslår at vi bare skaffer nogle på 45 minutter eller hvor korte de nu kan fås på. Ikke for lange, for så bliver mixbåndet bare for hårdt at komme igennem. Jeg mener, 30-45 2-minutters popnumre er sgu hård kost hvis du får fat i et af de større 60-90 minutter lange bånd.

Top 25: Bedste sange

2008-02-07T23:12:00.000+01:00

Mens du skrive en liste over 25 dÅmme pop-numre, så vil jeg gå og tænke lidt over de 25 bedste numre. (Jeg har sådan set antydet et par kandidater fra min tidligere post i dag).

Med bedste menes at det er numre man stadig vil høre, vitterligt har meget at byde på udover den nostalgiske værdi osv. Ved ikke om du så er diskvalificeret på stedet. Jeg mener, for at en sang kan være fantastisk i dine øjne skal den jo være bygget op efter pop-musikkens ABC. Det mindre mig om Rolling Stones Magazine, Uncut og alle de andre gammelmandsblade.

Jeg vil æde min hat på at "True Happiness This Way Lies" er på din liste. Langt ude!

Uovervindelige albumåbnere

2008-02-07T22:42:00.000+01:00

Der er bare nogle albums hvor åbneren er klasser bedre, vildere, stærkere eller slet og ret mest imponerende sammenlignet med resten af albummets sange. Her er mit udkast til albums hvor åbneren i mine ører overgår resten af sangene på albummet. Jeg tror at flere af dem er nostalgiske valg - måske fordi det var den første sang man hørte fra det album eller med den kunstner/band, hvorfor det lige er dén sang, og ikke en af de andre sange fra albummet (som 'objektivt' set måske er bedre) der virker så meget bedre på én.

Vi lægger hårdt ud:

Tom Waits Blood Money "Misery Is The River Of The World"

Wilco Summerteeth "Can't Stand It"

Jesse Sykes Reckless Burning "Reckless Burning"

Modest Mouse The Lonesome Crowded West "Teeth Like God's Shoeshine"

The Thrills So Much For The City "Santa Cruz (You're Not That Far)"

The Good Life Album of the Year "Album of the Year"
("Inmates" er dog det smukkeste - hendes stemme er yummy!)

Portishead Dummy "Mysterons"
(hmm, afslutteren er måske end tand bedre. Der er lagt op til albums hvor afslutteren er albummet stærkeste nummer...)

Antony & The Johnsons I Am A Bird Now "Hope There's Someone"

Wolf Parade Apologies To The Queen Mary "You Are A Runner And I Am My Father's Son"
(trommer vinder)

A Hawk And A Hacksaw The Way The Wind Blows "In The River"
(nånej, du er jo ikke til gøglermusik, så hvad ved du om det her?)

Shearwater Winged Life "A Hush"
(her er du uenig, men den sang er for mig albummet "titelsang")

Sunset Rubdown Shut Up I Am Dreaming "Stadiums And Shrines II"
(? - jeg har ikke et særlig nært forhold til den plade, så det er lidt et gæt)

Drive-By Truckers The Dirty South "Where The Devil Don't Stay"
(okay, det er en borderline case, for der er flere af de andre numre som måske er ligeså gode, men åbneren sparker bare mest røv)

The The Dusk "True Happiness This Way Lies"
(uha, nu er jeg på fremmed grund, men den er god nok)

The Microphones Mount Eerie "I. The Sun"
(du ville brække dig hvis du hørte nummere til ende, dit svage barn. Er numre over 10min for uoverskuelige?)

Sonic Youth Daydream Nation "Teen Age Riot"

My Bloody Valentine Loveless "Only Shallow"

Yo La Tengo I Am Not Afraid Of You And I Will Beat Your Ass "Pass The Hatchet, I Think I'm Goodkind"
(syyyyyg åbner - er der for meget guitar til at du kan følge med? Er numre over 10min stadig for uoverskuelige?)

Edit: Destroyer Destroyer's Rubies "Rubies"
(jeg er ikke pjattet med albummet, men den her åbner virker bare langt bedre end hans lalalala-sange på resten af albummet. Og så er det små 10min, så jeg ved at du aldrig får hørt mere end de første 2-3 minutter ...)

Så kan man så diskutere om det er en god ting at have så fremtrædende en åbner (se blot The Stage Names). Det tror jeg ikke er det store problem hvis albummet kan holde et generelt højt niveau, hvilket jo er tilfældet med min liste, min musik.

Januarhøsten

2008-01-29T14:53:00.001+01:00

Cat Power Jukebox
The Magnetic Fields Distortion
Drive-By Truckers Brighter than Thor's Numsehul

Det er lige før at januar har været bedre end hele 2007 tilsammen. Jeg er i hvert fald godt tilfreds med månedens høst. Det sjove er, at det langfra er de tre kunsteres/bands bedste albums de har sendt på gaden, men jeg har rent faktisk lyst til at høre dem igen og igen, og det kan man saftsusme ikke sige om det meste musik der bliver smidt på gaden.

Har nu-metal, emo og pop-udgivelserne været gode, Thor?

The Magnetic Fields

2008-01-11T14:49:00.001+01:00

Jeg læste lige en anmeldelse af Distortion på soundvenue.com, og udover at den får 5/6 stjerner, så hæftede jeg mig ved en reference til et af hans tidligere albums, The Charm of the Highway Strip, som vist skulle være et country-album?! Det må jeg skaffe. Har du hørt om det? Billigste pris jeg har fundet det til er play.com til £6.42, men ved ikke helt om man skal stole på den leverandør. Ellers hedder prisen £7,99.

Top 5 lister

2008-01-02T14:09:00.001+01:00

Det er svært at få bedre film end A Life Aquatic (så den forleden - det er jo en af verdens sjoveste film) eller High Fidelity (så den i går til væmmelige 1. januar-tømmermænd(sblues)) når man er lidt langsom i hovedet og bare gerne vil se en film uden egentlig plot. Jeg var slet ikke klar over at sidstnævnte var så sygelig musik-centreret. Jeg husker den kun meget svagt. Men sjov var den da, og der er tid til lidt selvransagelse efter at have set den! Jeg vil straks lave en top 5 over værste musik-introduktioner (med kilde):

1. Dansk musik (alle, især "musiklogen" og Tobias' danske mix)
Musik for pøblen. Eneste undtagelse er The Raveonettes debut-ep. Den er fanmar fed.

2. Vincent Van Go Go (Søren)
Jaja hvis man er helt anal, så tæller den også med under punkt 1, men det var så skrækkelig en oplevelse, at den får en placering for sig selv. I sig selv burde den have en førsteplads, men der er så mange introduktioner af dansk musik, at de tilsammen nok slår VVGG.

3. Genren "doom metal" med råb, growling osv (på en mix-cd fra en fra svingninger)
Det er simpelthen noget af det mest forfærdelige jeg nogensinde har hørt. Er ikke klar over om det overhovedet er musik.

4. ?

5. Måske noget mere fra "musiklogen"?

Hmmm ... jeg må vende tilbage senere og færdiggøre listen, så jeg kan få bearbejdet mine traumer på bedste Rob-vis. Måske kan du hjælpe mig?

Årets skuffelser 2007 og "Iiih hvor vi glæder os til 2008"

2007-12-26T21:41:00.000+01:00

Årets skuffelser:

Mika – Life in cartoon motion (ØV, PAP!)
Bright Eyes – Cassapssabummelum (nu strammer du den, Oberst)
Architechture in Helsinki - Places like this (WTF?!!!)
Fountains of Wayne - Traffic & Weather (måske er jeg bare skuffet over de aldrig rigtigt har udlevet deres potentiale)

2007 så generelt uhyggeligt mange indie-favoritter levere middelmådige, og til tider elendige forsøg på at opfølge på fordums tids geni. Jeg nævner i flæng: New Pornographers, Decemberists, Thrills, AIH, Bright Eyes... tag den herfra Indie-Morten...

Ser frem til I 2008:

Nerf Herder IV
Ginger – Market Harbou
Magnetic fields – Distortion (jeg klapper allerede i takt!!!)
The Loved Ones – Build & burn
Hvad end Okkervil kaster fra sig af EP’er osv…
Ny Wolf Parade??!!!!

2008 kunne altså godt tegne til at blive et godt år for musik. Nu skal vi bare lige have hele baduljen til KBH og spille også, så er vi ved at snakke…

Hvad glæder du dig til Morten, udover at kryds-eksperimentere med din seksualitet?

Pitchfuck's 2007 top-50

2007-12-18T14:24:00.000+01:00

Jeg har på fornemmelsen at pitchfuck har mistet grebet om musik. Deres årlige top 50 er i hvert fald mere eller mindre noget bras ud fra de albums jeg kender. Men igen, det har været et ufatteligt sløjt år, så det er måske en del af forklaringen. Link

Jøsses:
05: Of Montreal
07: Spoon
19: Feist
22: Okkervil River
27: Arcade Fire

Men men, jeg har stadig til gode at høre Panda Bear og Animal Collectives albums mere end én gang, så dem ved jeg ikke så meget om. Tror dog ikke at de er noget for mig.

Det var et tamt år, det var et skod-år...

2007-12-15T20:55:00.000+01:00

I sidste øjeblik blev lyset i mørket slukket af, at jeg opdagede at The Format - Dog Problems var en 2006 udgivelse... argh, og her skulle jeg lige til at hædre det som årtiets power-pop værk. At det derfor blev Okkervil Rivers seneste udgivelse der istedet rendte med topplaceringen, er desværre meget sigende for dette album-år.

Årets Bedste

Okkervil River - The Stage Names

Var aldrig helt den plade jeg håbede på, men har så mange stærke numre, at jeg ville lyve overfor mig selv, hvis jeg pegede på andre udgivelser. Koncerten i Toronto var som sædvanlig fantastisk. Læs anmeldelser af pladen på denne blog. I dag synes jeg nok at visse af numrene er overproducerede, men det er stadig ikke nok til at distrahere fra Will Sheffs ikoniske indie-poptalent.

Som også set nedenfor blev dette altså året hvor jeg ikke blev overrasket, og måtte læne mig op ad udgivelser af mine yndlingssangskrivere, der aldrig rigtig kan gøre noget forkert, men heller ikke har leveret materiale der tilsvarer deres normale standard. Set i forhold til 2006, hvor der blev udgivet 8-9 plader der ligger på min personlige top 100 nu, er dette jo også svært at leve op til...

De andre:

Ginger - Yoni (Ginger kan som sædvanligt ikke røre ved noget, uden at gøre det til poprock-guld, lider dog som sædvanlig af produktionsmæssige skævheder hist og her)
The Wildhearts – The Wildhearts (tilbage til formen, - næsten, men det er et værdigt forsøg, og pladen skal spilles meget højt på et godt anlæg når jeg får muligheden)
Gogol Bordello – Super tarantula (de mest syng-med venlige sange er samlet her, fanger næsten deres live-energi)
Say Anything – In Defense of the Genre (dobbelt punk-pop opera, ved stadig ikke helt hvad jeg skal synes, men det er sgu tæt nok på!)

Årets overraskelse:
Manic Street Preachers - Send away the tigers (de kan sgu godt skrue en god rock-plade sammen)

Årets ‘jeg er stadig positivt indstillet overfor’
Sunset Rubdown - Random Spirit Lover (øøøhhh, jeg tror jeg forstår hvad det er han prøver hårdt på at ingen skal forstå)
Beirut - Flying cup boy et eller andet... (Orkestermusik på den fede, balkanagtige måde, næsten for stilrent - jeg ved aldrig helt om jeg lytter til indie- eller til østeuropæisk bryllupmusik)

Radiohead - In Rainbows

Årets skuffelser

2007-12-13T18:09:00.000+01:00

The Fiery Furnaces - Widow City: Deres koncert i vega var desværre præget meget af dette album og det trak gevaldigt ned.

Band of Horses - Cease to Begin: For emo og for meget "la la la"-omkvæd og tuderi. Men han kan alligevel noget med den stemme.

Andrew Bird - Armchair Apocrypha: Altså, den er bestemt ikke dårlig, blot dårligere end De Mystiske Æg-pladen.

Ryan Adams - Easy Tiger: Jeg vil have sørgelig, sørgelig country, og så disker han op med en gang countryrock. Det går ikke, selvom det er et par gode numre på. Koncerten var desværre AAAALT for præget netop at de nye sange og lyden på disse. Han er ved at blive døv proklamerede han. Mister hørelsen.

Spoon - Ga Ga Ga Ga: Lortetitel, grimme sangtitler, kedelig lyd og repetition af for gammelt materiale. Gaaab.

of Montreal - Hissing Fauna, Are You The Destroyer?: Aaaalt for "lalalalalalallalALALALALALAL"-lalled og synth'ed. Koncerten på Loppen var også 1/5 så god som den fuldstændig fantastiske koncert på Huset. (Violinerne spiller og jeg siger "og det var jo før de blev kendte og spillede for et udsolgt Loppen").

Jesse Sykes & The Sweet Hereafter - Like, Love, Lust & The Open Halls Of The Soul: Ikke at du ved hvad det er, men det er bare ikke så godt som debuten, som er en fantastisk alt.country-skive. Wow en stemme, og så ligner hun lidt en (smuk) heks. Så hende i Malmö.

Arcade Fire - Neon Bible: OK, oven på den debut kan de ikke lave andet end et halvkedeligt album. Sangene derfra trak - som det eneste - ned på årets Roskildekoncert. Fuck de gamle numre var uendelig fede live!

Great Lake Swimmers - Ongiara: Slet ikke nær så vedkommende, bevægende og sørgeligt som de to første. Bare for kedelig, selvom det er ok.

Wilco - Blue Sky Blue: Det er den her gammelmands-countryrock jeg ikke er gammel nok til endnu. Gider ikke guitarsoli.

Marissa Nadler - Aongs III: Bird on the Water: Ikke at du kender det her heller, men det bliver en tand for kedeligt oven på den to skide gode og MEGET interessante tidligere albums. Så hende i Malmö hvor hun desværre var syg og knap kunne synge. Så fik hun en stribe whiskey-shots og så gik det bedre, men det blev alligevel kun til en halv koncert - i mere end en forstand.

Okkervil Emoriver - The Stage Names

The Thrills - Teenager: Men det vidste vi jo godt allerede dengang vi hørte sophomore-albummet.

Modest Mouse - We Were Dead Before The Ship Even Sank: Råbemusik uden nerve eller interessante melodier. Musik for masserne.

2007 - en sløj årgang

2007-12-11T09:04:00.001+01:00

2005 og 2006 er i min indie-kalender nogle fantastiske årgange, hvor der ikke var mangel på fantastiske albums der virkelig rykkede i banditten. 2007 lader til at blive et meget fattigt år, desværre. Lige umiddelbart kan jeg kun komme i tanke om en håndfuld albums eller to der er værd at nævne som årets bedste. Nogle af dem er fem gange bedre end andre, men har alligevel kvaliteter der hæver dem over gennemsnittet:

Årets bedste
The National - Boxer (årets koncert på Roskilde, rigtig god koncert i Amager Bio, selvom den manglede det sidste - sikkert pga. dårlig lyd.)

Andre gode (i tilfældig rækkefølge):
The Twilight Sad - Fourteen Autumns & Fifteen Winters (super fede på Roskilde (we've never played in front of so many people" sagde han foran en 50-100 mennesker, rigtig god opvarmning til Beirut (WTF?) og super 45min på Loppen. Det er stærke sager, THOR!!)
Suzanne Vega - Beauty & Crime
Bill Callahan (Smog) - Woke on a Whaleheart
Richmond Fontaine - Thirteen Cities (hyggelig, men lidt for country-rocket Vega-koncert)
Rufus Wainwright - Release The Stars
Interpol - Our Love To Admire (rimelig god koncert i Vega)
Radiohead - In Rainbows
Castanets - In the Vines
Beirut - The Flying Club Cup (rigtig god Roskilde-koncert, men piiiiiinligt i Vega)
Holly Golightly & The Brokeoffs - You Can't Buy A Gun When You're Crying (og skide hyggelige koncerter på Loppen og Roskilde)
Blonde Redhead - 23
Shearwater - Palo Santo: Expanded Edition

Nu sidder jeg ikke hjemme foran mediecenteret som viser en grafisk oversigt over alle albums fra 2007, så jeg har måske glemt et par stykker, men listen er vel nogenlunde i den stil. Var det er godt år for skod-musik, Thor?

Fløjlsblød popmusik

2007-12-11T08:38:00.000+01:00

Når jeg ikke lytter til musik bestående af en forvirret mand der banker på råt, dødt kød, ja så hører jeg faktisk også den mest ligetil gang popmusik (ikke at forveksle med letbenet pop). Lise kan slet ikke forstå hvad der sker for mig nogen gange, for det virker som om jeg går fra den ene ekstrem til den anden. Lige i øjeblikket er jeg optaget af Suzanne Vegas "Beauty & Crime". Første halvdel af albummet er intet mindre end fantastisk, simpel, blød og behagelig (pop)musik. Anden halvdel er god, men slet ikke i samme grad som første halvdel. Melodierne er som skabt til Suzannes sukkersøde stemme. Jeg tror ikke at du vil synes så godt om det for der er ikke meget glam, metal, power eller uptempo over hendes musik, men jeg synes alligevel at du skal give det et lyt eller to - om ikke andet så for at slå fast at jeg ikke kun hører langt ude musik ;-)

Scott Walker - The Drift

2007-11-29T17:06:00.000+01:00

Jeg ville ønske jeg var døv.

Thor's Top 100

2007-10-08T20:01:00.000+02:00

Saa lykkedes det mig... Det er sgu svaert naar man ikke lige har sin CD-samling ved haanden, men det kan godt lade sig goere. Jeg synes ikke at raekkefoelgen er saerligt retvisende. Det er svaer at sige at den ene plade er bedre end den anden, fordi den er et par pladser foran paa listen. Dog siger en plades ca. placering paa listen en del om hvor meget en plade betyder for mig, og

Der er jo ingen tvivl om at den er MEGET forskellig fra din liste , men vi deler da 7 paa listen, mere end hvad jeg ville have troet...

Here Goes:

1. The Wildhearts – Earth vs. The Wildhearts
2. Silverginger 5 – Black Leather Mojo
3. Marvelous 3 – Ready Sex Go
4. Okkervil River – Down the River of Golden Dreams
5. Tom Waits – Blood Money
6. OST – Rocky Horror Picture Show
7. ELO – Out Of The Blue
8. Hawksley workman – For Him and the Girls
9. Bad Astronaut – Houston We have a drinking problem
10. Ruth Ruth – Laughing Gallery
11.Queen - Queen II
12. Butch walker – left of self centered
13. Bruce Springsteen – Born To Run
14. Honeycrack - Prozac
15. Rick Springfield - Success Hasn't Spoiled Me Yet
16. Rancid – And Out come the wolves…
17. Okkervil River – Black sheep boy
18. Beatles – BEATLES FOR SALE
19. Sambomaster - Atarashiki Nihongo Rock no Michi to Hikari
20. The Living end - Roll On
21. Nerf Herder – How to Meet girls
22. Tom waits – rain dogs
23. Jellyfish – Spilt Mlk
24. Ed Harcourt – Strangers
25. The Pogues – red roses for me
26. Zeke – death alley
27. Nofx – punk in drublic
28. Thin Lizzy – black rose
29. Queen – news of the world
30. The Wildhearts – Coupled with
31. Ginger - Valor decorazon
32. Tom waits - Alice
33. The The - Dusk
34. The Mccrackins – In On The Yolk
35. Buckcherry – Buckcherry
36. Presidents of USA - II
37. The Wildhearts – PHUQ
38. Rancid - Indestructible
39. Wolf Parade – Apologies to Queen Mary
40. The Wildhearts - Fishing for luckies
41. Europe – Prisoners of paradise
42. Butch Walker – This is me, Justified
43. ELO – Discovery
44. Okkervil River – The Stage Names
45. The Darkness – permission to land
46. Waltham - Waltham
47. Ska-P – ¡¡Que Corra La Voz!!
48. Elton John – Yellow Brick Road
49. Ryan Adams – Rock and Roll
50. Bright Eyes – Im wide awake its morning
51. Butch Walker – Letters
52. Hawksley Workman – The Delicious Wolves
53. Hellacopters – By The Grace Of God
54. Say anything – Is a Real Boy
55. Sonata Arctica - Silence
56. Legendary Shack Shakers - Pandelerium
57. Ed Harcourt – The Beautiful lie
58. Okkervil River – Don’t fall in Love with…
59. Flogging molly – drunken lullabyes
60. Weezer - Pinkerton
61. Lagwagon – Plaidinum
62. The Pogues – Rum Sodomy and Lash
63. Supergrass – In it for the money
64. ACDC – Let there be rock
65. Mr. T Experience – Love is dead
66. The Ataris – So long astoria
67. Dropkick Murpy’s – Sing loud, sing proud
68. Queen – live at the Hollywood bowl
69. Magentic fields – 69 love songs
70. The Living End – Modern artillery
71. Andrew wk – I get wet
72. Gluecifer – Authomatic Thrill
73. Sufjan Stevens - Illinoise
74. Loved Ones – Keep your heart
75. Beatles – Sgt peppers lonely hearts club band
76. Communiqué – Poison arrows
77. Queen – A day at the races
78. Radiohead – The bends
79. Minus story – No rest for ghosts
80. AC/DC – High Voltage
81. Cheap Trick – Heaven tonight
82. Randy – THE BAND
83. Hawksley workman – Lover/Fighter
84. Tom Waits – Bastards, bawlers and brawlers
85. Eminem – Marshall Mathers LP
86. Reel big fish – We Care
87. Ruth Ruth – Right about now
88. Elton john¨- Captain Fantastic and the Brown Dirt Cowboy
89. Mike Nicolai – God Fatigue in The Post Atom Age
90. The Wildhearts – The Wildhearts Must be destroyed
91. Smashing - Pumpkins – Meloncollie and the….
92. Van Morrison – Tupelo Honey
93. Drive by truckers – Southern Rock Opera
94. Everclear – So Much For The Afterglow
95. Meat loaf – Bat Out of Hell
96. Malk de Koijn – Smash hit in Aberdeen
97. Les Trois accordes – Grand Champion International de Course
98. Sambomaster - Boku to Kimi no Subete o Rock 'n Roll to Yobe
99. Elbow – Leaders Of The Free World
100. Thin Lizzy - Chinatown

Og et par jeg naesten foeler er noedvendige at naevne>

Nine days - Madding crowd
Green day – Dookie
Muse – Absolution
Gogol bordello – Gypsy punks
Klondyke – Lille vampyr
Dragonforce – Valley of the dead
My chemical romance – black parade
Strokes – room on fire
Shearwater - Winged Life
Nofx: Pump up the valium

Hmmm, det er nok oplagt at vi paa et tidspunkt anmelder hinandens nr.1 (-3)?

Okkervil River Live i Toronto, 21/09-2007

2007-09-28T15:54:00.000+02:00

Ok, jeg kryber til korset. Jeg blev pissestiv. Jeg stod i en beruset tågebanke påført af Burbon/Jägermeister shots og alt alt for mange dele-pitchers af Richard's Red Ale og prøvede at indleve mig ordentligt i musikken. Det var i sig selv ikke noget problem, men toppen af oplevelsen var forsvundet fra frontallappen dagen efter, og sunket hen i drukken glemsel.

Ak ak, men helt slemt var det nu ikke, skuffelsen skyldes nok nærmere mine høje forventninger og bevidsthed om Okkervil's energi på scene. Jeg har lyttet tæt til mine tre live bootlegs, som Morten har udstyret mig med, væsentlige mere end nogen af deres plader, og medvirken til to tidligere koncerter har bekræftet at Okkervil frem for alt er et ROCK-band - uanset graden af indielabel-credit og artsy-fartsy artwork.

Jeg socialiserede et øjeblik bagerst i lokalet med de mennesker jeg, ganske egoistisk, havde slæbt med til koncerten, indtil 'Black' sparkede igang hvorefter jeg hurtigt satte min øl, mumlede 'fuck this shit', og hoppede ind i mængden med armene flagrende.

De var i fin form, og højdepunktet var uden tvivl det første encore, 'The President's Dead', hvor der blevet givet godt med sjæl. Derudover fik jeg også en ny, hidtil overset, OR yndlingssang 'No Key No Plan', en publikum B-side yndling(nu også på BAB appendix + BSB deluxe udgave, hmmm...) der er et godt eksempel på den rå energi de udtrykker på scenen. Det er fedt når en koncert kan give nyt liv til sangene. Liveoplevelser kan nærmest være en nøgle til at forstå konjekturen i en sang, når ser kunstneren arbejde med den på scenen. Jeg er i det hele taget gået tilbage til Black Sheep Boy Appendix, og har indset hvor godt det er egnetligt er. Der var også en anden sang jeg havde lignende oplevelse med, men har ikke fundet ud af hvad det var endnu.

De gav som sædvanligt en power-udgave af 'Westfall', og sluttede af med en eksploderende 'JOhn Allyn Smith...'. 'A girl In port' var ligeså smuk og singalong agtig live som jeg havde forestillet mig. Største skuffelse: De spillede ikke en eneste sang fra 'Down The River of Golden Dreams', min favorit plade. Der var ingen 'Blanket & Crib' og 'Ends with a fall', - klassiske live favoritter og de bedste sange Will Sheff nogensinde har skrevet.

Dvs. at jeg stadig mangler den perfekte Okkervil Live oplevelse; I Montreal kendte jeg dem ikke godt nok, I Vega spillede de kun 30 min. til en manglende atmosfære og for et alt for uengageret publikum, og denne gang rider indtrykkene væk fra mig på defekte elektriske impulser der, blokeret af et tæt alkohol-slør, ikke kan finde vej til min hukommelse.

Jeg tænder på ...

2007-09-26T22:44:00.000+02:00

... Jenny Lewis. Op i røven med Rilo Kiley's nye album. De to første albums er egentlig ganske fine, nr. 3 kedelig og den nye ... Hendes solo-album er mega charmerende, ligesom fruen selv.

Du vil hade musikken, og sikkert også hende. Thi dit hjerte er for smaat til alt.country (udover Bright Eyes).

Medens vi venter på den nye Wolf Parade...

2007-09-21T00:11:00.000+02:00

Så er der nyt på vej fra Sunset Rubdown: http://www.jagjaguwar.com/artist.php?name=sunsetrubdown

Jeg var ikke forelsket i den første plade, men der er altid håbet om et par nye Spencer Krug perler...

Jeg vil se frem til at fordøje de tre nye mp3er over weekenden. JAg-selskabet er jo gode til at lægge de bedste numre op. (Okkervil River mp3erne udgør tilsammen en fin lille greatest hits-EP)

Det 'at høre' musik

2007-09-20T21:23:00.002+02:00

Jeg har lige læst denne artikel om konsumering af musik, og den fik mig til at tænke lidt over hvorfor man lytter til musik, og ikke mindst hvordan. Og hvorfor! Det er uundgåeligt at bringe websites som svingninger, diverse anmeldelses-sites, blogs, torrent-sites osv. ind i billedet, da de alle er med til at fylde mere musik og musik-meta på én.

Når det er sagt, så skal det også tilføjes at jeg i dag var ude at kigge på nyt anlæg og højttalere. Det var jeg også for noget tid siden, men nu er økonomien mere holdbar ;). Hold kæft mand jeg glæder mig til at få det i stand. Også sammen med en fladskærm der også er bestilt og et mediecenter der blot venter på fladskærmen. Anlæg og højttalere går i den rigtig retning ift. artiklens pointe, resten den modsatte. Og hvad med mine iPods? Dem forlader jeg jo næsten ikke hjemmet uden!

Det er lidt skræmmende.

Andrew Bird - Okkivil uden EMO

2007-09-19T20:48:00.000+02:00

Du fik noget Andrew Bird af mig på Julen '87 dvd'en, og fik Armchair Apocrypha før det. Armchair Apocrypha er ganske god, omend der mangler noget 'ekstra'. Jeg har siden jeg gav dig det album lyttet noget til den tidligere Andrew Bird & The Mysterious Production Of Eggs, og den lader til at være en tand bedre.

Der hvor jeg vil hen er, at Andrew Bird til tider lyder lidt som Okkivil River - uden emo - og dermed også lidt som Shearwater. I stedet for at være hjertensskærende smukt, ømt & inderligt, er det i stedet mere bøsse'd på den ikke-alt-for-overdrevne Rufus Wainwright-agtige måde. Det er godt. Rigtig godt. Prøv at lyt til "Sovay" og sig at det ikke er noget for dig, svanse!

I øvrigt er Release the Stars (Rufus's nyeste) ganske god. Tyskerhömöballadepop!

Men du vil nok aldrig lære at sætte rigtig pris på en sang der tager mere end et par lyt at komme ind på livet af, og som ikke har et ualmindeligt catchy pop-tema el. lignende. Ta' bare Bonnie "Prince" Billy! (I See A Darkness fik i øvrigt 10,0 af pitchfork). Ak ja.

Nå, men hvad siger du egentlig til ham Bird? Jeg vil høre Bonnies mørke. Blev helt tændt på det oven på denne smøre.

Morten vs Thor Part 2

2007-09-17T17:33:00.000+02:00

Okkervil River: The Stage Names

Thor's valg. - Opfølgeren på Indie-gennembruddet Black Sheep Boy fra frontmand og pop-helt Will Sheff.

Thor om Okkervil River – The Stage Names

2007-09-17T16:34:00.000+02:00

Karakter(er dette virkeligt nødvendigt?): 8 westernguitarer ud af 10

Da “Our life is not a movie or maybe” dukkede op som digital forløber for The Stage Names var jeg mildest talt euforisk. Ikke kun fordi at dette stykke energi-ladede power-pop i sig selv var fantastisk - med sin sjælefulde, iørefaldende melodi i musical-agtige rammer der slægter en films dramatiske udsving, og ikke mindst Will Sheff’s halsforvridende skrål, som de kun før er hørt live – men fordi det lovede om at Okkervil River ville tage deres musik i en retning jeg ikke slet ikke havde turdet håbe på.

- En udvikling der gav mening når man tog mellemspilleren “The President is Dead” fra ”overboard and down” EP’en I betragtning, hvor Okkervil også præsenterede en mere iscenesat fortælling der på lignende vis byggede op mod et orkestralsk klimaks, mens den malede en abstrakt, filmisk episode.

At Will Sheff gik mere teatralske veje - noget meget ulig kunstnere der når forbi deres fjerde plade, særligt hvis de allerede finder deres fanskare blandt den moderne indie-bølge - ville også give god mening givet hans tydelige talent som pop-smed der ikke kan holdes nede af hverken deres stempel som ’indie-band’, eller det dystre, melanskolske ’Black Sheep Boy’ album, som Sheff selv har udtalt var et lidt anstrengt kunstnerisk forsøg.

Jeg kan godt løfte sløret for at forventningerne ikke helt blev indløst. The stage Names var ikke den storladne pop-opera som jeg havde håbet på, og ”Our Life is not…” er uden sammenligning pladens stærkeste nummer. Albummet har ikke nogen dårlige numre, men er stilmæssigt lidt ujævn, og mangler bandets sædvanlige skarphed i produktionen af sangene, da disse til tider kan være en tand for polerede. Andre sange som ‘Savannah Smiles’ og ‘You can’t hold the hand of a rock & roll man’ har deres charme er de under deres sædvanlige standard og lidt for forglemmelige til at være med på en plade der kun indeholder 9 nye sange.

Det sagt, er ’Plus Ones’ en trademark Will Sheff sang - med det typiske hoppende, akkord-drevede vers - og én af de bedste, mest fængende af slagsen han har skrevet. Hvis man derudover kan overvinde den noget atypiske, ordinære rock-servering af både ’Unless it Kicks’, og ’A hand to take hold of the scene’ er disse to stærke emotionelt ladede numre, der viser bandet prøve noget nyt og lykkes med bravour. ’A girl in port’ er det nummer der er vokset mest på mig, og oplagt setlist-materiale, som jeg forventer at stå og synge med på, når jeg skal se dem i Lee’s Palace her i Toronto på fredag…

Det er i det hele taget forfriskende at Okkervil River ikke er bange for at være cheesy i deres kunstneriske udtryk, og gå den vej der føles naturlig for dem. Desværre er lidt af deres uslebne charme gået tabt i forløbet; et tradeoff der næsten er umuligt at balancere.

Nåhja, og så synes jeg at det er sjovt at du, Morten, bedst kan lide ’John Allyn…’ som er der hvor de skifter over i et Beach Boys cover, nemlig ’Sloop John B’ fra Pet Sounds. Det kan være du skulle smutte ud og købe den plade alligevel så, det må jo være noget for dig.
Men jeg er enig med dig, det er et brag af en version de spiller af sangen.

God fornøjelse på Loppen, med den energi de normalt spiller med kommer de til at blæse graffitien af toiletdøren.

Download Okkervil River Mp3'er HER
Hør nyere sange på deres Myspace, indtil http://www.okkervilriver.com/ kommer op at køre igen.

Okkivil River - The Emo Names

2007-09-07T16:18:00.000+02:00

Karakter: 3/10
(hint: <50% betyder dumpet)

Dette album bliver alle fanboys' og bloggers "det må jeg bare skrive om og rose til skyerne"-album. Derfor er det meget naturligt at jeg må bryde med lemming-effekten og vise, at der skal mere end en genkendelig melodi til at redde en sang - og et album.

Til at starte men kan jeg liste de gode ting ved albummet:
- deres tidligere LP og EP i Black Sheep Boy-serien.
- bandnavnet
- at der er lavet en demo af albummet med nedbarberede sange, da man vidste at selve albummet var for meget

Og så til de dårlige ting:
- man får ikke lyst til at købe den
- jeg så Thor rave sig selv i skridtet op til flere gange mens vi hørte den på Highway 11 northbound.
- emo i små doser kan være godt (hint: The Good Life's Album of the Year's åbner er fantastisk), men med dette album er smertegrænsen overskredet.
- intet ny frembringes og fokus er på mainstream rocklyd

"Savannah Smiles" kunne være en god sang, hvis ikke den var så kedelig og ikke havde så dumt et navn. Det tætteste vi kommer på en langtidsholdbar sang på albummet. Men Sheff har ikke Meiburg ved sin side, og derfor bliver det aldrig rigtig interessant.

"Plus Ones" har gode takter, (=minder om BSB), men lyder mere som en kopi af end en fortsættelse heraf.

"John Allyn Smith Sails" er OK, da den starter enden på albummet og ikke skriger for meget i ørerne.

Resten af sangene er desværre for ~~homo~~emo til rigtig at røre ved.

Alligevel står jeg med øl-briller og et stort smil når de spiller på Loppen senere på året.

Morten

Mortens top 100

2007-08-01T21:48:00.000+02:00

Den slår din liste, men jeg vil alligevel gerne se din. Måske blot for at konstatere at du hænger fast i 80'erne og 90'erne (tøs).

1 Serena-Maneesh - Serena Maneesh
2 Fiery Furnaces, The - Blueberry Boat
3 Bonnie 'Prince' Billy - Master And Everyone
4 Microphones, The - The Glow Pt. 2
5 Holly Golightly - Slowly But Surely
6 Microphones, The - Mount Eerie
7 Bonnie 'Prince' Billy - I See A Darkness
8 National, The - Alligator
9 Cat Power - Moon Pix
10 Smog - A River Ain't Too Much to Love
11 Mountain Goats, The - Tallahassee
12 Justin Rutledge And The Junction Forty - No Never Alone
13 Spoon - Gimme Fiction
14 Radiohead - Kid A
15 Shearwater - Palo Santo
16 Sufjan Stevens - Come On Feel The Illinoise!
17 Drive-By Truckers - The Dirty South
18 Townes Van Zandt - For The Sake Of The Song
19 Lee Hazlewood - Cowboy in Sweden
20 Yo La Tengo - And Then Nothing Turned Itself Inside-Out
21 Nick Drake - Five Leaves Left
22 Wrens, The - The Meadowlands
23 Tom Waits - Blood Money
24 Stuart A. Staples - Lucky Dog Recordings 03-04
25 Built To Spill - Perfect From Now On
26 Jesse Sykes & The Sweet Hereafter - Reckless Burning
27 Wilco - Being There
28 Joanna Newsom - Ys
29 Ryan Adams - Heartbreaker
30 Woven Hand - Blush Music
31 Arcade Fire - Funeral
32 A.C. Newman - The Slow Wonder
33 16 Horsepower - Folklore
34 Antony & The Johnsons - I Am A Bird Now
35 Bonnie 'Prince' Billy - The Letting Go
36 Grizzly Bear - Horn Of Plenty
37 Strokes, The - Is This It
38 Asa Irons & Swann Miller - Asa Irons & Swann Miller
39 Belle & Sebastian - If You're Feeling Sinister
40 Ben Weaver - Stories Under Nails
41 Modest Mouse - The Lonesome Crowded West
42 Castanets - Cathedral
43 New Pornographers, The - Twin Cinema
44 Of Montreal - Satanic Panic In The Attic
45 Sonic Youth - Daydream Nation
46 Marissa Nadler - The Saga Of Mayflower May
47 Deerhoof - The Runners Four
48 Clientele, The - Strange Geometry
49 Legendary Shack Shakers, Th' - Pandelirium
50 Espers - Espers
51 My Bloody Valentine - Isn't Anything
52 Bonnie 'Prince' Billy & Matt Sweeney - Superwolf
53 Blanche - If We Can't Trust The Doctors
54 Ryan Adams - 29
55 Billy Bragg & Wilco - Mermaid Avenue
56 Band Of Horses - Everything All The Time
57 Beirut - The Gulag Orkestar
58 Half-Handed Cloud - Learning About Your Scale
59 Animal Collective - Feels
60 Interpol - Turn On The Bright Lights
61 Iron & Wine - Our Endless Numbered Days
62 Jeffrey Foucault - Ghost Repeater
63 Decemberists, The - Her Majesty The Decemberists
64 Devendra Banhart - Rejoicing In The Hands
65 Edith Frost - Wonder Wonder
66 Essex Green, The - Cannibal Sea
67 Fiery Furnaces, The - Bitter Tea
68 Yo La Tengo - I Am Not Afraid Of You And I Will Beat Your Ass
69 Blonde Redhead - Misery Is A Butterfly
70 Grizzly Bear - Yellow House
71 Lee Hazlewood - Requiem For An Almost Lady
72 Magnetic Fields, The - 69 Love Songs
73 Marissa Nadler - Ballads Of Living And Dying
74 Tom Waits - Alice
75 Mirah - C'mon Miracle
76 Peggy Honeywell - Faint Humms
77 Decemberists, The - Picaresque
78 Tindersticks - Tindersticks
79 My Bloody Valentine - Loveless
80 Neko Case - Fox Confessor Brings The Flood
81 Neutral Milk Hotel - In The Aeroplane Over The Sea
82 New Pornographers, The - Mass Romantic
83 Shins, The - Chutes Too Narrow
84 Okkervil River - Black Sheep Boy
85 Pavement - Crooked Rain, Crooked Rain
86 Belle & Sebastian - Push Barman To Open Old Wounds
87 Lambchop - Is A Woman
88 Espers - II
89 Bright Eyes - I'm Wide Awake It's Morning
90 Portishead - Dummy
91 Radiohead - OK Computer
92 Ray LaMontagne - Till The Sun Turns Black
93 Richmond Fontaine - The Fitzgerald
94 M. Ward - Transistor Radio
95 Holly Golightly & The Brokeoffs - You Can't Buy A Gun When You're Crying
96 Mountain Goats, The - The Sunset Tree
97 Velvet Underground, The - The Velvet Underground & Nico
98 Interpol - Antics
99 Smashing Pumpkins - Adore
100 Richmond Fontaine - Thirteen Cities

Og så vil jeg lige citere dig:
interessant liste, og interessant at se hvordan Kid A glider længere og længere ned på listen efterhånden...

og så har du gjort plads til sprit-nye the national, Holly Golightly og Jusitn R. forholsvist højt på listen... er det ikke lidt drastisk?

Jeg er da stolt over at have introduceret dig for to af pladerne (det var den gang du stadig lyttede til mig): Blood Money og Okkervil, som samtidig også er de eneste to plader vi ville dele i en top 100!!! (aaaah måske Bright Eyes, Alice og Sufjan - som jeg faktisk også præsenterede for dig!)

De nye plader er "vovede", hvis man kan sige det om plader man har hørt ufattelig mange gange. Dem du nævner er dog stort set ligeså "gamle" i min pladesamling som de andre på listen, så det giver ikke rigtig mening at sige.

At påstå at du har introduceret mig for Tom W er tæt på at være sjovt. Jeg mener, hvor længe havde jeg kunne have dyrket musik uden at høre mandens musik?

Sufjan spillede du, ganske rigtigt, men jeg husker lige så tydeligt som jeg husker de fuckups jeg boede med på det tidspunkt at du var chokeret over at jeg kendte Sufjan før du satte cd'en på! Hæhæ gnæk gnæk.

Morten vs. Thor Part 1

2007-07-24T19:04:00.000+02:00

Shearwater - Palo Santo

Mortens valg - Seneste Skive fra Jonathan Meiburg's indie-folk/rock Projekt.

Thor om Shearwater – Palo Santo (Extended Edition)

2007-07-24T18:29:00.000+02:00

Kære Morten,

Jeg tror allerede du ved hvad der for mig er et primært savn ved den nye Shearwater plade… Hvor er Will Sheff? Mine favoritter fra tidligere plader er uden tvivl mange af hans umisgenkendelige, catchy og bouncy indie-pop sange; - her er der ingen ’The convert’ eller ’A makeover’, der bar Mr. Sheffs trademark up-tempo, vokale dans over sine hurtige akkordskift, - og ind-i-helvede iørefaldende karakter.

Ja, disse er savnet, men fra et kunstnerisk synspunkt er det i dette tilfælde nu et urimeligt savn; det svarer til en 9-årig knægts ønske om pomfritter til hvert eneste måltid, uden at sætte pris på den æstetiske helhed.

Og helheden på Palo Santo beviser i den grad at Shearwater er Jonathan Meiburg’s projekt. Væk er Will Sheff’s travle melodier der oftest lige så godt kunne høre hjemme på en Okkervil River plade, og efterladt er Meiburg's smukke underspillede kompositioner der siden Winged Life har tigget om at stå alene i et mere helstøbt koncept som Palo Santo.

Hans vokal er grædende men kraftig, og betror sig langt mere på at trække tonerne ud over pladens simple, vemodige melodier, der til tider minder mig om præste-hymner sat i en moderne kontekst. Kombineret med en meget klassisk brug af klaver, banjo og guitar iscenesættes en autentisk folk-lyd, tilsat skudefulde af melankoli, sjæl og rock.

Jeg ser det også relevant at kommentere på at denne plade er en opdateret udgave af det oprindelige album udgivet sidste år. For mig beviser det hvad en god produktion kan gøre. At noget ikke er ’lo-fi’ betyder ikke nødvendigvis at det er ’glatpoleret’ eller tager fokus væk fra selve sangen. Skivens absolout stærkeste nummer, ’Red Sea, Black Sea’, har aldrig lydt så fucking godt som i dets nyeste inkarnation. En sang med så meget energi er bedre tjent at være iklædt en rummelig lyd der bringer orkestrationen frem i billedet, - og tilsvarer sangens styrke. Det har Meiburg også indset, og derfor var det blandt de numre der blev genindspillet, sikkert for at gengive lyden fra deres live-optrædener.

Med stort opslåede sange som ’Red Sea…’(01:59 inde i sangen er et klimaks der SKAL høres), og ’Johnny Viola’, der begge buldrer af sted i faretruende tempo, viser han sit stærke talent for fængende rock-orgier, mens de to himmelsk skramlende ’Seventy-four, Seventy Five’ og ’Hail Mary’ er befriende i deres vrede intensitet. På ballade-siden er ’La dame et la licome’ et stærkt åbningsnummer - og et perfekt eksempel på Shearwaters kærlighed (og talent for) at lade sangenes momentum bygge langsomt, men effektivt op – mens ’Nobody’ er en simpel men genial lille fængende perle med et smukt guitar tema.

Det sagt, har Shearwaters bedrifter på denne plade ikke resulteret i en ny favorit for mit vedkommende, da hans minimalistiske sangskriveri i mine øjne altid har været et Hit eller Miss. Det vil sige at alle de sange jeg ikke har nævnt finder jeg røvkedelige.

Det er sjældent nok at gengive en specifik lyd eller følelse i en sang, melodien skal følge med; og der er ikke meget melodi at hente i disse sange. Hvor blidt, intenst eller oprigtigt Meiburg end synger dem er det kedeligt, ofte med lange repetitive sekvenser. ’Sing little birdie’ er f.eks. ganske unik og et udmærket forsøg på en tidsløs ballade, men er i sidste ende bare en kontinuer gentagelse af samme monotone vers. Det samme gælder ’Failed Queen’ hvor der absolut intet sker på de seks minutter sangen varer; - jeg har svært ved at se hvordan de to liniers melodi skal kunne stimulere nogen mennesker. Ja, det lyder godt, og skide smukt, men det gør fuglesang og børnelatter også.

- Nåhja, og så er du bøzz'...

Morten om Shearwater – Palo Santo (Extended Edition)

2007-07-24T18:10:00.001+02:00

Det var et genialt træk af Jonathan Meiburg at udgive en extended edition af den i forvejen fremragende Palo Santo, som tog mig med storm i 2006 og som nåede ret højt på min årsliste (hemmelig). I den udvidede udgave er cd 1 nye udgaver af de oprindelige sange og cd 2 er ekstra sange er extra alternative udgaver af de originale sange. Generelt er produktionen blevet bedre, og lyden fyldigere og længere fremme i lydbilledet. Jeg er ikke klar over om jeg allerede har tabt Thor her – manden går jo stadig i skole i en alder af 33 år.

Det originale album kræver meget af lytteren før det falder på plads, og der er kun sket lidt i retning af at gøre albummet mere tilgængeligt i den udvidede udgave. Der er kommet lidt mere tempo og på åbneren kan man rent faktisk høre hvad Meiburg synger uden at blive blæst omkuld når instrumenterne sætter ind.

Mange folk har forstået at banjo er sagen, dog ikke Thor. Han lever i en verden jeg selv befandt mig dårligt i som teenager, hvor fordomme om hvad musik er, og hvordan instrumenter der er blevet tævet ihjel i radioen rent faktisk kan lyde himmelsk. Banjoen er forstærket på ”Red Sea, Black” og det er måske en lille detalje for nogen, men et stort skridt for Shearwater i den rigtige retning. Selv Stewie har fattet det:

Et andet rigtig fint træk ved albummet er i øvrigt, at Meiburg har smidt knaldperlen fra Okkervil River, Will Sheff, ud af bandet for at kunne koncentrere sig ordentlig om den nye og klart mere interessante lyd. Okkervil River har lavet 1½ godt album, resten er dødsygt. Thor, du holder jo af kedelig musik, så jeg ved at vi ikke er enige her. Tag bare den nye Okkervil River. Det står meget klart hvem af de to drenge der har trukket det længste strå.

Man skulle tro at Thor ville elske albummet så højt som de fortjener, for den teatralske fremførelse af numrene er i højsædet. Numre som ” Red Sea, Black Sea”, ” Seventy-Four, Seventy-Five” og ”Johnny Viola” er tilmed up-tempo og meget catchy. Ja, albummet er nærmest indie-udgaven af Antony and the Johnsons I am a Bird Now, og hvem kan ikke lide et album med mindst et par homoer på?

Samlet set får den et stort 10-tal på den gamle karakterskala. Og truckeren hér har selvfølgelig også bestilt den i en 2xLP udgave. Hell yeah!

Velkommen til Morten vs. Thor

2007-06-21T23:50:00.000+02:00

- Vær vidne til et megalomanisk orgie af ucencureret musiksnobberi!!

Morten og Thor bringer hermed deres musikdiskussioner til skue for den almene pøbel. Den ene er en outreret indie-freak, den anden dedikeret til triviel pop-rock og glam, - og bloggen udgør areanen for deres episke verbale battle om den bedste musiksmag.

Temaet er simpelt: Morten og Thor skiftes til at vælge en plade, hvorefter de begge lytter den grundigt igennem og anmelder den her på siden. Herefter er det åbent for debat, og der bliver ikke lagt fingre imellem...

Spillerne:

Morten
Morten opdagede at der var mere ved musik for ca. tre år siden, og har siden udvidet sin samling med 400+ cd'er og et par hundrede vinyler. I den periode har hans kærlighed for eksperimenterende og alternativ musik udviklet sig i en nær-perverteret grad, samtidig med at hans tolerance for alt mainstream er dalet voldsomt; - En plade er bedst hvis den er optaget live i en afsides hytte på en gammel båndoptager, og bliver kun bedre hvis den har en god 12-minutters sav-solo. Morten ville ikke kunne kende en god popsang selvom den byggede rede i hans overskæg, og kategoriserer al dårlig musik som 'sådan noget der bliver spillet i radioen'.

Han er desuden aktiv på musiksnobbernes Mekka, Svingninger, og ville ønske at Pitchfork Media var hans far.

Morten fælder en tåre til Fiery Furnaces, The Microphones, Bonnie 'Prince' Billy, Smog og Serena-Maneesh. Det burde du også, hvis du ikke er ignorant.

Thor

Thor har samlet på plader siden han kunne tørre sig selv ordentligt, og har brugt 4 år af sit liv som kassemandssassistent i en pladebiks. Han er en skamløs sucker for det melodiske, det teatralske, det storladne, det over-dramatiserede, og frem for alt: det poppede.

Thor er skabs-Bon Jovi, har et svagt punkt for Meat Loaf, er dedikeret til Thin Lizzy og lytter til mere corny skandinavisk power-metal end hvad sundt er. Du kan altid lokke Thor ud på dansegulvet til det rigtige disco-nummer.

Thor er også charmeret af den moderne Indie-bølge men rider den pga. de bands der appellerer til det bløde pophjerte, som han mener banker i os alle.

Thor sværger ved The Wildhearts, Butch Walker, Hawksley Workman, Okkervil River og Ed Harcourt. Hvis du ikke kender nogen af dem, har du spildt din ungdom.

- Handskerne er kastet, hold øje med denne blog. Første Album er...

Shearwater - Palo Santo (Extended edition)

SÆÆÆT IGANG

Link